Blogger og stylist Pernille Teisbæk er nu klar med sin anden kollektion for Envii. En vinterkollektion, der består af lækre styles i blå, hvid, sort og guld, og som du kan shoppe fra 6. november. Her fortæller Pernille, hvilke to items hun tror særligt meget på, og hvad der har inspireret hende i arbejdet.
Jeg bliver inspireret af alt fra kvinden på gaden, til stilikoner, som Vanessa Traina og Gabrielle Coco Chanel. Temmeligt forskellige typer og med årtier imellem sig, men med den fællesnævner at de begge har øje for detaljen.
Hvem er pigen du designer til?
Jeg tager udgangspunkt i mig selv og min egen garderobe, som er tidsløs, men med et moderne udgangspunkt. Jeg vil mene at de fleste piger og kvinder vil have let ved at integrere kollektionen i deres garderobe, derfor spænder målgruppen ret bredt.
Hvilket items fra din Envii by PT tror du mest på? Og hvorfor?
Der er to items, som jeg virkelig tror på; Guldblusen og læderculotterne. Culotterne har vi set en del til i løbet af sæsonen, både formen og længden har referencer til buksenederdelen, som giver et feminint look, men bliver mere casual i form af buksen. Lædermaterialet på disse gør culotterne mere skulpturelle og rå i looket. Guldblusen er en sikker vinder, hvis du spørger mig. Vi har set mange rullekraver den seneste tid, som jeg personligt er stor tilhænger af, denne i guld er super flot og let at bruge til festlige lejligheder uden at være for udfordrende, men stadig feminin og sexet.
Annonse
Blazer 600 kr. (bukser fra den tidligere kollektion).
Bukser 500 kr., Rullekrave 400 kr., Guldstrik 400 kr., Ruskindsnederdel 900 kr.
Culotter 1.500 kr., Top 400 kr., Striknederdel 250 kr., Skjorte 400 kr.
Cropped top 400 kr., Nederdel 350 kr., Bukser 350 kr., Kjole 600 kr.