7 skønhedsprodukter til under 200 kroner, der virker
Det behøver ikke at koste en formue at få pæne vipper, gennemfugtet hud eller god glød. Her er 7 produkter til under 200 kroner, som virker upåklageligt.
Læbepomaden fra Kiehl’s med kokosolie smyger sig om dine læber og efterlader dem sart bærfarvede. En ekstrafin finesse er pomadens indhold af SPF 25, som beskytter mod solens stråler.
Butterstick Lip Treatment, Kiehl’s, 150 kr.
Vi har tidligere skrevet om den. Den fede creme i den grønne tube fra tyske Weleda, som både er blandt makeupartisternes favoritter og har ry for at efterlade huden gennemfugtet. Den koster kun 105 kr. og kan både bruges i ansigtet og på kroppen, hvor den bekæmper tør hud. Har man normal til fedtet hud er den særligt god som natcreme, fordi den er så rig. Fås også i en Light-version.
Skin Food, Weleda, 105 kr. (sponsoreret)
MAC har skabt en highlightergloss til ansigtet. Den minder meget om deres velkendte Strobe Cream, men er mere fugtig og blender smukt ind i huden. En enkelt dråbe fordelt på det øverste af dine kindben vil fange lyset og fremhæve dine kindben.
Strobe Face Glaze Illuminsteaur, MAC, 179 kr. Fås i fire farver.
LÆS OGSÅ: Chefredaktør Anne Lose: "Jeg har anbefalet den til virkelig mange gennem tiden"
En concealer er til for at skjule mørke rande og ujævnheder i hudtonen, og denne fra Maybelline gør det godt. Drej den øverste del, hvor apllikatoren sidder, med pilen rundt, til concealeren er synlig på den lille applikator-svamp. Påfør concealeren med svampen, hvor der er behov for ekstra dække og i området under øjnene for at sløre de mørke rande.
Instant Eraser Concealer, Maybelline, 85 kr.
Om end de koster under 200 kr., er det ikke de billigste neglelakker på markedet. Til gengæld er de alle pengene værd. Lakkerne fra det engelske neglelakmærke Nailberry er veganske og skabt med en teknologi, som sikrer, at dine negle kan ånde, så de ikke tørrer ud, flosser og knækker. Lakkerne er fri for blandt andet alkohol, ftalater og parabener og kommer i de smukkeste farver.
Neglelak i farven Pink Tulip, Nailberry, 155 kr.
LÆS OGSÅ: Sådan renser du huden rigtigt
For et par år tilbage tog skønhedsmærket Glossier verden med storm, og fanskarren vokser stadig. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at deres mascara skal fremhæves i denne sammenhæng. Ikke nok med, at den leverer smukt separerede vipper med god længde, så koster den kun 120 kr. – og indpakningen, den fejler heller ikke noget.
Lash Slick Mascara, Glossier, 120 kr.
Shampoobaren er mindre end din iPhone, indeholder ikke vand, som er det, der let kan virke udtørrende på hud og hår, og så er den genial i håndbagagen. Den er fri for parfume og silikone, 100% vegansk og bionedbrydelig, ligesom den er indpakket i genanvendeligt papir – og så svarer én shampoobar cirka til det samme som to shampooflasker.
Shampoobar, Stop the Water While Using Me, 110 kr.