Frederikkes stiletter er lavet til dig, der ikke vil have ondt i fødderne

Frederikke Schmidt går kun i flade sko, hvis hun skal noget virkelig praktisk. Som f.eks. pakke skokasser og løbe op og ned ad trapper hele dagen. Ellers går hun altid – altid – i høje sko. For en journalist med knyster, nedsunken forfod og høj vrist lyder det som noget nær den værste tortur, man kan udsætte sig selv for, og Frederikke medgiver da også, at de fleste høje sko kan være lidt af et mareridt.

Det var netop en af grundene til, at hun i december 2014 kastede sig ud i projekt "Høje-sko-man-kan-holde-ud-at-have-på-og-som-stadig-er-super-flotte". Det blev til skofirmaet Roccamore, som indtil nu tæller 29 forskellige sko og støvler, og som Frederikke har udviklet i samarbejde med en ortopædisk håndskomager. Skoene har det til fælles, at de er designet med en sål, der former fødderne til at gå så anatomisk korrekt som muligt. Frederikke er meget stolt over, at et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital tidligere i år påviste, at Roccamore-skoene omfordeler belastningen på foden, så de netop bliver mere behagelige end almindelige høje hæle.

Frederikke Schmidt er uddannet skodesigner og arbejdede en årrække for forskellige luksusbrands i Italien. 

– De er alle kendt for deres sko med killerheals i meget kunstneriske former, som gør utrolig ondt at have på. Jeg rendte rundt i de her sko på arbejde, på messer, til møder, altid, og jeg havde bare konstant ondt i fødderne. Den danske, praktiske måde at tænke på passer ikke ind i Italien, hvor de bruger sådan noget spray, der lokalbedøver fødderne. Det samme, som fodboldspillerne bruger på benene, når de slår sig. De taper desuden ofte foden fast nede i skoene, bruger lokalbedøvende salver eller får sprøjtet silikone direkte ind i fødderne, så de ikke kan mærke dem.

– I Italien lærte jeg lave sko i hånden, og jeg ville ikke miste det håndværk, så da jeg kom hjem til Danmark, fandt jeg en ortopædisk håndskomager i Jægersborggade, hvor jeg fik lov til at komme et par gange om ugen og lave sko. Jeg blev fanget af, at han lavede såler til problemfødder. Folk kom grædende ned i hans butik, han lavede en sål til dem, og pludselig kunne de gå uden smerter. Vildt, tænkte jeg og spurgte ham, om man ikke kunne gøre det med højhælede sko. Han stak mig det eneste indlæg, han havde til kvinder, som var sådan et graviditetsindlæg, og sagde, prøv det. Det var ikke helt godt nok, og jeg begyndte at udvikle på det, selvom han syntes, det var en dum idé.

Hvorfor syntes han det?

– Fordi man ikke skal gå i høje hæle. Det er dårligt for fødderne. Men nu har han efterhånden accepteret, at mange kvinder gør det alligevel, og så må vi gøre det bedst muligt for dem. Han gik med på at udvikle sålen, og gennem det næste års tid havde jeg sådan en klippe-klister-model, jeg hele tiden udviklede på med hans hjælp og erfaring.

Stiletter designet af mænd...

Frederikke skrev bachelorprojekt om komfortable høje sko og endte med at crowdfunde projektet via Kickstarter, hvor hun fik indsamlet 330.000 kroner. Roccamore var i gang.

Men hvorfor er det så vigtigt at komme op på de høje hæle, hvorfor kan vi ikke bare gå i behagelige, flade sko?

– Jeg synes, at høje hæle tilfører noget femininitet og identitet. Vi kvinder skal fejre og dyrke vores femininitet noget mere efter min mening. Her i Danmark er vi lidt bange for at lade mænd åbne døren for os og betale regningerne, men det at blive feteret som kvinde er ikke ensbetydende med, at man er svag. Eller mindre værd end manden. Når man har høje hæle på, er man automatisk en lille smule mere feminin, men man er også mere sårbar. Og det inspirerer måske mere til, at døren bliver åbnet for en. Det handler ikke om at dulle sig op, det handler om selvtillid på daglig basis. Den der følelse af hæle, når man går ned ad en gang – måden, hælene klikker mod gulvet – det giver bare noget ekstra pondus. Jeg har det selv sådan, at jo mere, jeg skal præstere, jo højere hæle, fordi jeg så føler mig mere sikker. Jeg var ude og tale for 400 mænd for et par uger siden. Jeg havde de højeste hæle på, og det gav mig følelsen: Yes, det her kan jeg.

Hvorfor er du ude og tale om høje sko for 400 mænd?

– Jeg fortalte om, hvordan man kan innovere en meget traditionel branche. Man har lavet sko på samme måde siden 50'erne. Siden man opfandt stilethælen og svangenstøtten, som er et stykke metal, der ligger inde i skoen og holder dens form, har man ikke opfundet noget nyt. Og hvis man tænker over det, er det ulogisk, for en fod er jo kun runde former, så hvorfor skal vi gå på en flad overflade? Det giver ikke mening. Jeg tror, det handler om, at to tredjedele af dem, der designer sko, er mænd! De laver smukke sko, som vi gerne vil have, men vi glemmer, at de gør ondt at have på, og derfor ender de med at stå i skabet, hvor de ikke har nogen værdi. Jeg har 300 par sko derhjemme. Cirka 100 par fra Roccamore, som jeg kan gå i, og 200 par, som jeg kan stå i et par timer. Og ja, så har jeg fire par flade sko. Et par sneakers, to par ballerinaer og et par klipklappere. Det er det. Og så løbesko.

Hyldest til kvinder

Når Frederikke designer sine høje sko og støvler, gør hun det ikke alene. Hun tror på en høj grad af brugerinvolvering, og derfor holder hun jævnligt workshops, hvor hun inviterer sine kunder til at komme og brainstorme på nye modeller, farver og materialer.

– Sidst vi holdt workshop, ville otte ud af ti have, at skoene skulle være røde, så jeg var ikke i tvivl om, at nu skulle jeg have lavet nogle røde sko. Det er ikke mig, der definerer sko til dig, sko er noget, vi laver sammen. Sådan vil jeg have det. Det er virkelig vigtigt for mig. Mange designere er sådan "mig, mig, mig", og derfor bærer firmaet ofte designerens navn. Men mit firma hedder ikke Frederikke, for det handler ikke om mig. Roccamore betyder "fort af kærlighed", fordi jeg ser skoene som et kærligt og beskyttende fort om fødderne.

Hvorfor har skoene kvindenavne?

– Jeg opkalder mine sko efter kvinder, der inspirerer mig. Det kan være kendte kvinder, men også mine seje kunder. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi alle sammen tror lidt mere på os selv til daglig. Ikke fordi det skal være sådan noget overfladisk empowerment of women, men jeg vil gerne hylde kvinder. Jeg kommer tæt på mange af mine kunder, og de fortæller mig alle deres historie. F.eks. har jeg en sko, der hedder Annastasia. Den er opkaldt efter en kunde, som er enlig mor til tre børn, hvoraf tvillingeparret har autisme. Hendes mand døde, da hun var gravid med tvillingerne, men hun er så sej og positiv altid. Hun fortjener at blive hyldet, for hun kæmper virkelig. Hver dag.

Frederikkes sko og støvler forhandles på Roccamore.com og koster mellem 1.900 og 2.700 kr. pr. par.

Tag den, mænd!

Frederikke har også selv kæmpet, for det er ikke let at starte ny virksomhed. Slet ikke, når man tror, at man skal gøre alting selv.

– Den første tid som selvstændig var hård. Virkelig hård. Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at lave et firma, der var rigtig meget bureaukrati og mange praktiske ting, jeg ikke havde styr på. Jeg har altid handlet mig ud af ting, og hvis jeg ikke har kunnet det, lod jeg det bare være. Da jeg også fulgte det mønster med Roccamore, var der rigtig meget, der voksede mig over hovedet. Pludselig sad jeg foran et bjerg af momsregnskaber og andre arbejdsopgaver, jeg ikke forstod mig på. Jeg følte ikke, at jeg kunne lære det, for min intelligens ligger ikke i tal, Excel-ark og bogføring. Samtidig ville alle de mennesker, der havde skudt penge i firmaet via Kickstarter, hele tiden høre nyt og følge med, og når jeg ikke svarede med det samme, blev de vrede og kede af det og skrev, at jeg skuffede dem. Jeg tog det hele ind personligt og følte, at jeg ikke gjorde det godt nok. I januar 2016 gik jeg helt ned med stress. Jeg græd konstant, min korttidshukommelse forsvandt, og jeg begyndte at overspise.

Hvad skete der så med firmaet?

– Jeg gik på arbejde alligevel, og det var også dumt, men sådan er jeg. Jeg har altid fået at vide, at jeg KAN klare alting selv, men her fandt jeg ud af, at jeg ikke SKAL klare alting selv. Jeg begyndte at bruge de mennesker, jeg havde omkring mig, og fandt stille og roligt ud af, at man jo kan få sig en bogholder, og man også kan få hjælp udefra til andre ting, som man ikke selv er god til. Langsomt fik jeg sat det hele i system.

I marts i år gik Roccamores regnskab for første gang i nul, og siden er firmaet begyndt at tjene penge. Ikke mange, men nok til, at Frederikke er oppe og køre over det. Hun er vild med, at hun ikke bare har skabt sit eget job, men også andre menneskers job, og at tingene kører rundt.

– Og så er jeg også ret stolt over, at et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital har konkluderet, at mine sko ER bedre at gå i end andre høje sko. Skoene er testet i forhold til, hvor trykket på foden ligger, og resultatet viser, at svangstøtten i mine sko er 44 procent bedre end i en tilsvarende højde sko uden indbygget indlæg. Forfodsstøtten og stødabsorberingen er op til 26 procent bedre end i andre stilletter.

Hvad betyder de resultater for dig og firmaet?

– Jeg tror, at det giver en anden tyngde til brandet. Det er ikke bare mig, der siger, at mine sko er mere komfortable. Og jeg kan godt lide, at vi har åbnet op for debatten om høje sko. Indtil for nylig har det været sådan, at man bare har sagt: Høje hæle er dårlige, lad være med at gå i dem. Og ja, ortopædkirurgerne på Hvidovre anbefaler da heller ikke, at man skal gå i høje sko, men insisterer man på det, er mine sko et godt bud, og jeg er ikke færdig med at udvikle mine sko. Jeg vil gerne gøre det endnu bedre, udvikle nye produkter og flere variationer, måske personligt individuelle såler, og nu bliver det nemmere at overtale alle de sure, konservative mænd i Italien om, at de skal gøre, hvad jeg siger. Det er mænd, der designer skoene, det er mænd, der arbejder på fabrikkerne, det er mænd, der er cheferne, og de har aldrig haft høje sko på, så de siger bare nej, nej, nej, når jeg kommer og fortæller, hvordan jeg vil have det. Med en videnskabelig test i baglommen bliver det lettere at trænge igennem. Og hvis ikke de forstår det, så har jeg fundet en onlinebutik, der sælger høje sko til transvestitter, og så køber jeg nogle par i størrelse 46 og tager dem med ned til dem. Så kan de prøve at gå i dem en hel dag. Så kan vi måske bedre snakke sammen.