Vincent Beier

Vi bad en selvudnævnt ’highlighter-queen’ teste fem nye highlighters på markedet

En god highlighter fanger lyset, fremhæver dine bedste træk og gør dit ansigt levende. Vi bad model og selvudnævnt ’highlighter-queen’ Vincent Beier teste fem nye på markedet.

Hans modelkarriere startede med et Margiela-show i 2015, hvor modebranchen opdagede den i dag 20-årige dreng fra Brønshøj. Sidenhen har både Vogue Spain, L’Officiel og Interview Magazine elsket hans androgyne træk, der oftest er smurt ind i ”så meget highlighter, at en refleks ville være overflødig”.

Og netop highlighter er noget af det, han er ekspert i. Derfor bad vi ham sætte sig i den varme stol og vise os, hvordan vi skal fremhæve vores ansigt med en highlighter på de såkaldte naturlige højdepunkter – som er kindben, næseryg, øjenkrog og amorbuen. Det gjorde vi med fem af de nyere higlighters på markedet, der ikke bare bliver testet, men også bedømt af den unge herre.

Se, hvordan det gik i videoen her og find info samt priser nedenfor:

  1. Touche Éclat Radiant Touch, YSL hos Nicehair.dk, 300 kr. (sponsoreret)
  2. Holographic Disco Stick, Urban Decay hos Boozt.com, 215 kr.
  3. Instant Eclat, Sisley hos Matas, 560 kr.
  4. Killawatt Foil Freestyle Highlighter Duo, Fenty Beauty By Rihanna, 275 kr.
  5. Mineral Illuminator With Diamond Powder, Youngblood hos Nicehair.dk, 335 kr. (sponsoreret)