Jacqueline Friis-Mikkelsen: "Jeg har skreget på diversitet, siden jeg startede i branchen"

Hvordan har skønhedsidealet forandret sig?

Jacqueline: – Går vi 30 år tilbage, var det meget forenklet. Der var én type, som man skulle kunne spejle sig i fra Skagen til Sydsjælland. Den såkaldte ‘naboens datter’, et look, der kunne forstås af alle. Dengang var det meget eksotisk at være rødhåret. Der er jeg enormt glad for at se, hvad der er sket de seneste par år, for jeg har skreget på diversitet, siden jeg startede i branchen. Det er en glæde at se, at der er plads til en større rummelighed, at skønhed kan defineres på mange måder.

Jesper: – Det handler om alder, etnicitet og køn. De fleste store internationale modehuse er endelig begyndt at fatte det, i hvert fald når det kommer til etnicitet. Jeg sad backstage til Pradas show for et par uger siden og vil vove den påstand, at de ellers dominerende høje hvide tynde modeller kun udgjorde en tredjedel. De var stadig alle høje og slanke, men der var flere sorte og asiatiske, og alt derimellem, repræsenteret. Der er virkelig sket noget. Det har taget fart inden for de seneste to år, og der er nu både plads til det klassisk smukke og det underlige og skæve. Det er jeg virkelig glad for. Op gennem 90’erne skulle modellerne være mere sjældne end kønne.

Jacqueline: – Gud ja, det var den ‘engelske periode’, hvor modellen helst skulle sidde sammenkrøllet i en natkjole op ad en beige mur med lidt opkast ved siden af sig.

Jesper: – Det var ‘Jeg har ikke sovet i 14 dage, og se, hvordan jeg ser ud’-looket. Heroin chic hed det.

Er der tale om et særligt skandinavisk skønhedsideal?

Jesper: – Rent genetisk er vi heldige at være født i Norden. Ude i verden tror de, at vi vader rundt i supermodeller. I forhold til hvor stor en befolkning, vi er, er der procentvis virkelig mange, der arbejder som modeller herhjemme. Men det er jo ikke, fordi alle er lyshårede og blåøjede. Tag bare to af vores største modeller, Freja Beha og Josephine Skriver. De har vidt forskellige træk.

Jacqueline: – Velfærdsstaten har været god for mange ting, bl.a. at levestandarden er hævet de seneste 100 år, og vi spiser sundere og motionerer mere. Det kan ses på de unge.

Jesper: – Den store efterspørgsel efter skandinaviske modeller handler også om, at de er veluddannede, godt opdragede, kan tale engelsk og gebærde sig i hele verden. Det gør en kæmpe forskel, om der står en russisk eller kinesisk pige, der ikke kan et kvæk engelsk eller en møgforkælet amerikaner. Så foretrækker kunden altså en model, der rent faktisk har åbnet en bog og har nogle færdigheder.

Hvilke andre krav er der til en model, ud over at hun skal se dejlig ud?

Jacqueline: – Det er ikke længere nok med et smukt udseende. Modellerne skal også have personlighed og turde vise, hvem de er. Der er i dag meget fokus på, hvilket liv du lever, når du ikke står foran kameraet.

Jesper: – Det er hele SoMe-bølgen. Det første kunderne spørger om, er, hvordan modellens profil er på Instagram. Kunder vil gerne tappe ind i modellernes private historie. Tilbage i supermodellernes storhedstid var det nok at se dem ryge cigaretter backstage og flyve Concorde. I dag skal du helst lufte hunde og dyrke paragliding i din fritid. Men omvendt, de kan have et nok så spændende liv på Instagram, for vi ved alle, hvad et filter og en god location kan gøre for dit content, men de skal også kunne leve op til det i den virkelige verden. Hvis de står som et tørt siv foran kunden, så vælger de en anden. Personligheden er altafgørende.

Hvad er den største fordom I møder om modellivet?

Jesper: – At det kun er et glamourøst liv med champagne, fester og Chanel-tasker. 99 procent af det at være model er at sidde og vente i en lufthavn i Køln eller misse dit fly, så du ikke når hjem til din egen 18-års fødselsdag. Størstedelen af tiden er du meget alene som model, på vej fra det ene job til det næste. Folk forstår ikke det arbejde, modellerne lægger i det. Hvis ikke de sidder i et fly, så knokler de i et træningscenter. En af de gode ting ved sociale medier er, at de er med til at vise, at fx Josephine Skriver ikke er kommet sovende til sin krop. På sin Instagram-konto kan du se, at det kræver disciplin og dedikation at få en krop som hendes og arbejde på det niveau, hun gør. Jeg ved ikke, om jeg selv ville kunne leve det liv.

Jacqueline: – Jeg ville ikke kunne gøre det. Jeg er fuld af respekt. Det er et ensomt job og hårdt arbejde, men naturligvis byder det også på fantastiske oplevelser.

Hvad er den største forandring, der er sket i modelbranchen?

Jacqueline: – Der bliver taget større ansvar for modellerne. Vi giver dem bedre og bedre vilkår. Vi er ikke længere kun optagede af deres fysik, men også af deres mentale tilstand.

Jesper: – Det vigtigste er, at vores modeller er sunde, ikke bare fysisk, men også mentalt. Vi anerkender, at vi er i en branche, hvor kroppen er i centrum, og at vi arbejder med unge piger og kvinder, typisk mellem 16 og 21 år, som i den periode er skrøbelige i forhold til deres krop og den udvikling, den gennemgår. Det tager vi hånd om.

Hvordan?

Jacqueline: – Vi har tidligere sendt alle vores modeller til mentalt tjek hos en uvildig psykoterapeut, som afrapporterede, hvad det var for et ungt menneske, vi havde med at gøre. I dag har vi et godt samarbejde med LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, red.), hvor alle modeller bliver sendt til sundhedstjek. 

LÆS OGSÅ: Disse danske kvinder har klædt Cate Blanchett på

Jesper: – Du skal forstå, at vi tager unge mennesker og hiver dem ud af deres hverdag og introducerer dem til en voksenverden. Det forsøger vi at forberede dem på i et meget tæt samarbejde med forældrene. Vi er bevidste om, at vi er med til at kaste de unge mennesker for løverne, og derfor er vi også ekstremt bevidste om vores ansvar for at få dem helskindet igennem.

Hvordan foregår det, når I har fundet en ny model?

Jacqueline: – Vi finder dem, når de er 13-15 år, og så følger vi dem et års tid eller to, hvor vi løbende har samtaler med dem og ser på deres udvikling. Ingen er udvokset, når de er 13-14 år. En 14-årig pige kan være en pind, dvs. at hun ikke er udvokset, og når hun så bliver 15-16 år, er hun den unge kvinde, hun skal være. Det handler om genetik, og det kan vi ikke styre, og gudskelov for det. Netop derfor er det vigtigt ikke at starte modellerne op, når de er for unge og ikke færdigudviklede. Fordi branchen kræver specifikke mål, vil det være et overgreb at fortælle en 16-årig pige: “Vi kunne lide din krop, da du var 14, men nu er du ikke god nok.” Det vil være den største invitation for en ung pige til ikke at kunne lide sin krop og måske ende i en spiseforstyrrelse.

Jesper: – Selv om en pige er 18 år og ser fantastisk ud, kan det godt være, at hun ikke er rustet til den her branche, og så starter vi hende ikke op som model, også selv om vi måske har brugt tid og ressourcer på at følge hende i flere år. Det kræver utrolig meget af de unge mennesker at gebærde sig i den her verden, som er så konkurrencepræget. For hver gang en model får et job, har hun fået 20 afslag. Det er ekstremt hårdt at få alle de afvisninger, specielt når det er på baggrund af dit ydre. Er du ikke rustet til det, er modelbranchen ikke den rette at være i, og så skal du måske hellere gå til ponyridning end jagte drømmen om at være model.

Hvad siger I til alle modeller, når de starter?

Jesper: – Hav tålmodighed! Når en model begynder hos os, står hun ofte som en racehest og sparker på stalddøren. Der gør vi det klart, at det nemt kan tage tre år at starte karrieren.

Har I en lille anekdote fra det virkelige modelbranche-liv?

Jacqueline: – For over 20 år siden havde jeg en skøn pige, som tog til New York for første gang. Jeg var naturligvis meget optaget af, at hun var landet og blevet hentet, men hun havde alt for “travlt” med at opleve New York til at give sin modelmor en tilbagemelding. Efter tre dages ihærdig søgen fik jeg fat i hende, og der var hun blevet så amerikansk, at hun faktisk ikke kunne tale dansk og fortalte mig, at rejsen var gået godt, men hun var så træt, at hun havde fået jetset. “Hmm … Du mener jetlag?” sagde jeg. “Nej Jac, herovre kalder vi det jetset!”

Jesper: – Der har været så mange, og jeg er ikke sikker på, at de alle tåler at blive skrevet ned. Det er jo en branche med mange, skal vi kalde dem farverige personligheder, fester, rejser, shows og oplevelser. Men jeg må hellere tage dem med mig i graven – af respekt for dem, jeg har oplevet dem med.

LÆS OGSÅ: To danske vintage-butikker er på Vogue-listen over verdens bedste

Hvor peger tendensen hen?

Jesper: – Jeg tror, der går lang tid, før branchen og i særdeleshed de internationale modeuger fraviger, at modellerne skal have en vis højde. Ja, der er Kate Moss, men jeg brækker mig, hvis jeg skal høre mere om hendes højde eller mangel på samme. For der er netop kun én Kate Moss. Der er da piger derude, som arbejder fint uden at være 1.80 høje, men de skal arbejde ekstra hårdt og have endnu mere personlighed for at kompensere for de manglende centimeter. Når det med højden er sagt, så tror jeg, at vi vil se mange flere fregner, flyveører og mellemrum mellem tænderne, heldigvis. Vi er begyndt at kunne se skønheden i det, der før ligefrem blev opfattet som uskønt. Men den allerstørste tendens er diversitet, både når det kommer til etnicitet, alder, størrelse og kønsidentifikation. Og så er personligheden alfa og omega. Det handler ikke længere kun om høje kindben, men om hvad du udstråler.