Fashion-resales.dk

Velgørende webshop sælger dit tøj for dig

Den nye, velgørende webshop Fashion-resales.dk tilbyder at sælge dit tøj, dine sko og accessories for dig.

Hos Fashion-resales.dk er missionen at give nyt liv til alle de ting, der ikke bliver givet eller solgt videre, fordi deres ejere ikke har tid eller overskud til det. Webshoppen tager sig af alt vedrørende salget. Lige fra billedtagning, oprettelse af annoncer til korrespondance med køber samt afsendelse og afregning med begge parter.

Overskuddet går til...

Fashion-resales.dk støtter Ungdommens Røde Kors' arbejde med udsatte børn. Alle sælgere har mulighed for at gøre det sammen ved at donere en del af deres salg til organisationen. Webshoppen har et ambassadørkorps af kendte kvinder, der støtter projektet. Bl.a. GO' morgen-værten Lisbeth Østergaard.

- Tak til Fashion-resales – to gode ting på en gang! De hjælper med at finde nye ejere til mit tøj, og jeg kan støtte velgørenhed.

Tøjet bliver screenet, før det ryger på webshoppen

Designers Remix, Acne, Custommade – I webshoppen er der varer fra en langt række mærker i den dyrere ende, men til billigere penge. Fashion-resales.dk lægger stor vægt på kvalitet, og alle varer gennemgår derfor en screening, hvor alt, der ikke kan sælges for minimum 200 kroner, bliver sorteret fra. Det tøj gives til velgørenhed. Missionen er at give køberne de bedste produkter. Samtidig tager Fashion-resales.dk kampen op imod de helt store online platforme for salg af secondhand-tøj.

Læs mere og besøg webshoppen på Fashion-resales.dk