Amanda er flyttet ind hos Nicklaes i den rolige by Hedehusene, og dét krævede lidt overtalelse fra Nicklaes side. Amanda skulle lige vænne sig til tanken om et liv der, da hun var glad for storbylivet på Amager.
Det virker til, at 'Ex on the Beach'-parret er mere på bølgelængde, når det gælder børn, end når det gælder bopæl.
- Hold da op. Ja, vi vil gerne have børn, men ikke endnu. Jeg drømmer om at få tre børn. Jeg vil gerne have to drenge og en pige, og jeg vil gerne have de to drenge først og pigen til sidst, svarer Nicklaes til det.
Amanda er dog allerede nervøs ved tanken om, at hun en dag skal føde et.
- Jeg havde tænkt maks to. Men tre børn kan jeg måske også godt gå med til. Det kommer vel an på så meget, siger 'Ex on the Beach'-baben med et smil.
Nicklaes understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er tale om børn. Parret har heller ikke snakket om, hvad de børn, de en dag får, skal hedde.
- Jeg tror, det er sådan noget, man først snakker om, når man har et barn i maven. Og så finder man vel rigtigt ud af det, når man ser barnet, siger Amanda.
Og dog. Nicklaes havde et drengenavn i tankerne. Men desværre kan det ikke lade sig gøre, da navnet allerede er optaget.
- Jeg ville gerne have, at min dreng skulle hedde Nord, men det navn har min kammerat taget. Det var ellers det eneste navn, jeg gerne ville have, siger Nicklaes.