Verdens nok bedst kendte familie vender tilbage til skærmene, når 'Keeping Up With the Kardashians' igen er at finde på hayu fra fredag den 27. marts 2020. TV2 Play indgik for nyligt et samarbejde med streamingtjenesten, så har man adgang til TV2 Play, kan man altså også følge med i den glamourøse families eskapader.
Der er altid masser af underholdning og drama at se frem til, når Kylie, Kendall, Khloé, Kim, Kourtney og Kris deler ud af deres ekstravagante liv og familierelationer. I traileren nedenfor kan du få en bid af det, der er i vente, og den byder altså både på ekskærester, slåskampe mellem søstrene og verbale skænderier - præcis, som vi forventer det af Kardashian/Jenner-klanen.