Line Maria Busk og Nicklaes Johannes Olsen fra 'Ex on the beach' blev ikke ved første øjekast forelskede i hinanden, men så blandede Line Marias mor sig.
- Min mor havde allerede sat sig for, at vi blev kærester, inden jeg lærte dig at kende, fortæller Line Maria i det seneste afsnit af 'Efter Ex' til Nicklaes.
Line Marias mor havde set Nicklaes i 'Ex on the beach' sæson 4.
- Hun synes bare, at Nicklaes var en megaskøn fyr, fortæller Line Maria, hvis mor havde et ønske om, at de blev kærester, men den idé var Line Maria i første omgang ikke med på.