Oh Land afslører: Han er klart min største konkurrent

Nanna Øland Fabricius vil virkelig gerne vinde 'X Factor' i år, det lægger hun ikke skjul på. Men der er én, hun ser som den største forhindring for, at hun når målet.

Oh Land har længe set frem til at få den unge kategori i 'X Factor', og nu er det endelig sket.

Kategorien er kendt for altid at være fyldt med dygtige sangere med tårnhøjt niveau. Derfor lægger dommeren i midten af panelet heller ikke skjul på, at hun i år vil vinde. Men hun ser skarp konkurrence fra især den ene af sine meddommere.

LÆS OGSÅ: Deltager ønskede anden dommer: Har en speciel kærlighed for Blachman

- Jeg ser helt klart Blachman som min største konkurrent. Og det er både i kraft af, at jeg synes, han har nogle vigtige deltagere, men også fordi han de sidste par år har opbygget sig en god vane med at vinde, lyder det fra hende.

Thomas Blachman har vundet 'X Factor' i 2018, 2019 og 2020. Det har han gjort med tre forskellige kategorier, nemlig henholdsvis 'Place on Earth', Kristian Kjærlund og Alma Agger.

Vinder han i år, bliver det den tredje sæson, han vinder med grupperne.

Blachman, Oh Land og Martin Jensen i første live show. (Foto: Lasse Lagoni/TV2)

LÆS OGSÅ: Amalie: Der skulle jo ikke være et barn igen allerede

I fredagens 'X Factor', som var sæsonens første live show, havde dommerne både ris og ros til hinanden, og det mærkes allerede, at der er meget på spil for dem.

Men Oh Land mener ikke, at konkurrencen i år vil blive mere intens.

LÆS OGSÅ: Michael Olesen og Joan jubler: Vi skal være forældre

- Jeg synes altid, der har været meget konkurrence. Men jeg føler, at jeg står stærkere nu, end jeg plejer at føle i live et. Og det er, fordi jeg har den unge kategori. Og det er ikke kun kategoriens skyld. Det er deltagerens skyld. Fordi de har så sindssygt meget at byde på, siger hun.

LÆS OGSÅ: Joan afslører: Sådan reagerede Michael på, at han skal være far