Det er noget af et bredt udvalg, når en række singler mødes i en sauna for at date hinanden i det nye realityprogram 'En svedig date'. Der er nemlig deltagere med fra adskillige andre realityprogrammer, lige fra 'Ex on the beach' til 'De dyre piger'.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Jamie er til 'Stjerne Boksning'...
I programmet skal tre bejlere gøre kur mod deres fælles date. Og det hele foregår i en sauna.
Blandt bejlerne er Jamie Sørensen. Den 23-årige realitystjerne deltog i sæson 17 af 'Paradise Hotel'. Her tog han tomhændet hjem, men det kan ikke siges for hans deltagelse i 'Stjerne Boksning' i år, hvor han vandt det hele og fik en god slat penge med sig. Nu mangler han bare at finde kærligheden, og måske en svedig sauna i Danmark viser sig at være bedre end et mexicansk hotel.
26-årige Cecilie Harder deltog i sæson 2 af 'Ex on the beach'. Her mødte hun Claes Lanng, og de to er fundet sammen og gået fra hinanden adskillige gange siden. De har dog ikke været sammen siden maj 2021, så realitystjernen er klar til at give endnu et datingprogram et skud.
39-årige Sasha Louise Sprange har fuldstændig skiftet reality-bane. I 2018 deltog hun i 'Robinson Ekspeditionen', og nu pibler sveden ikke længere frem på grund af de mange dyster men på grund af den varme saunagus i stedet.
Oliver Filthuth deltog i 'Ex on the beach' sæson 4. Noget tyder dog på, at den 24-årige realitydeltager ikke fandt kærligheden i 'En svedig date'. I dag danner han nemlig par med realitystjernen Anna Seneca.
Annonse
Francesca Kanu deltog i anden sæson af 'Bachelor' tilbage i foråret, hvor hun bejlede til Philip Geisler Berg ved at give ham sin rose. Hun fik dog ingen rose igen og følte, at hun havde spilt sin tid. Vi må se i programmet, hvorvidt den 35-årige bejler spilder sin tid endnu engang.
Laila Faris Latif, 23, er kendt fra anden sæson af 'De dyre piger'. Hun adskiller sig fra de fleste andre, for 'En svedig date' er hendes første datingprogram. Hun står dog lige i midten af det, for det er hende, som tre af fyrene skal bejle til.
36-årige Ulises Garcia har været på dates i både 'Singletown' og 'For lækker til love'. Her var han på date med Julie Von Lyck, der efter noget tid pludseligt afbrød daten, fordi det gik op for hende, at han var lavere end hende. Lad os håbe, at Ulises højde ikke pludselig overrasker denne gang, når den svedige date er forbi.