Konkurrencen spidser til i 'Den vildeste danser'. Fem danse-acts har gjort deres ypperste for at være blandt de tre, der går videre i aftenens konkurrence, men hvem er din favorit til at vinde det hele?
Stem på din favorit nederst i artiklen.
Vinderen af 'Den vildeste danser' løber ikke blot med titlen og æren, men med følger også 100.000 kroner og en optræden i 'Vild med dans', der har premiere den 2. oktober.
Ud af de fem danse-ackts, der i aften alle har vist, at de er værdige til at stå i en finale, skal to sorteres fra, så der kun er yderligere tre tilbage. Ud af de tre bliver det alene seernes stemmer, der kommer til at afgøre, hvem der vinder 'Den vildeste danser'.
Som seer kan man igen i aften stemme helt op til ni gange på den samme danser – eller man kan fordele sine stemmer på danserne, som man ønsker det.
Champions League Family består af seks hiphop-dansere fra hele landet. De har danset sammen de sidste fem år. Aldersspændet i gruppen går fra 19 år til 34 år.
Champions League Family, Team Sonny.(Foto: Per Arnesen/TV 2)