Den 29-årige babe fra 'Forsidefruer' nyder for tiden tilværelsen i sin barselsboble, hvor hun er sammen med sine to små guldklumper, Josephine, 4, og Hannah, der kom til verden i november sidste år.
De to piger er Amalies et og alt - men hun indrømmer gerne, at hun også er klar til barn nummer tre. Spørgsmålet er mere, om hendes krop også er klar.
- Jeg kan godt drømme om et barn mere. Det kan jeg helt klart godt. Det kan jeg slet ikke afvise. Men jeg havde en rigtig hård graviditet for min krop, og det sætter nogle tanker i gang hos mig, siger Amalie til Realityportalen.
Amalie Szigethy. (Foto: Janus Nielsen.)
Tankerne går på, hvornår den rette timing er. Her er der mange faktorer, der spiller ind.
- Der skulle jo ikke være et barn igen allerede nu, det ville måske blive om nogle år, når Hannah er ældre, og der ved jeg ikke, om min krop vil tage endnu mere skade af en eventuel graviditet. Jeg var jo sengeliggende de sidste tre måneder i min sidste graviditet. Jeg havde det virkelig ikke godt - man bliver jo ældre, fortæller hun om sine overvejelser om endnu en graviditet.
Tredje barn med Mikkel
- Men drømmen om tre børn - den har jeg da, griner Amalie.