Geggo om barn nummer tre: Også en del af flytningen

Parrets planer om at udvide familien er en del af grunden til, at de gerne vil flytte.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I det nyeste afsnit af podcasten "Geggo og Cengiz - Helt ærligt" fortæller de to hovedpersoner mere om deres kommende hussalg, flytning og byggeprojekt.

LÆS OGSÅ: Flemming Møldrup smiler igen: Nyforelsket

Her kommer de ind på nogle af de rygter, der har floreret, efter det kom frem, at de skulle flytte. Et af rygterne går på, at de har valgt at sætte deres hus til salg, fordi de skal have et barn mere.

- Det er jo også rigtigt. Jeg er ikke gravid, men det er jo også en af de ting, man skal tænke over. Lige nu har vi værelsesfordelingen således, at vi har soveværelse ovenpå, og så har vi to værelser, fortæller Stephanie "Geggo" Salvarli og fortsætter:

- Og jeg ved godt, at en baby har ikke behov for sit eget værelse i starten, men man kan også godt tænke på sigt, så man kan tage det hele med i regnestykket og sige, så kan vi lige så godt gøre det.

LÆS OGSÅ: Simon Kvamm afslører særligt møde med dronning Margrethe: Det snakkede de om

For Cengiz fylder det også noget, at det ikke er et renoveringsprojekt, for selvom de har haft et kamerahold i nakken i hele to sæsoner af deres tv-program "Langt fra Bryggen", må de sande, at de aldrig er blevet færdig med renoveringen.

De mangler stadig kælderen og et badeværelse, og Cengiz kan ikke overskue at skulle bo et sted og renovere samtidig, fordi der kommer for meget støv og rod.

Planen er derfor, at de skal sælge huset og så flytte i en lejlighed, mens de bygger deres drømmehus.

- Det er planen, og jeg glæder mig helt vildt meget. Jeg har det lidt ambivalent med at skulle i lejlighed. Mange tror, jeg er sigøjner og gerne vil flytte hele tiden, men det er faktisk det værste. Jeg hader at flytte, fastslår Geggo, som håber, det er sidste flytning.

- Nu skal vi passe på med at sige det, for det sagde vi jo også om huset, men jeg håber, det bliver vores forever home.