I 2017 fandt Brian Viborg kærligheden i Kristi – kvinden, der senere blev mor til deres fælles datter, Sofia.
Janni Ree åbner op om økonomien
Deres forhold var intenst fra starten. De flyttede hurtigt sammen, blev gift og levede et liv i overhalingsbanen. Men med dyre rejser og luksus fulgte også en række dårlige økonomiske beslutninger.
- Vi tog mange dumme lån, der ikke blev betalt af. Det var en turbulent tid, lyder det fra Brian i det nyeste afsnit af "Luksusfælden", der kan ses på Viaplay og i aften kl. 20.00 på TV3.
I 2022 blev økonomien dog ligegyldig for en stund. En eftermiddag kom Brian hjem – og fandt Kristi livløs på gulvet. Hun var blevet ramt af et hjertestop.
- Sofias mor gik jo bort i 2022 i vores lejlighed. Jeg kommer hjem med Sofia en eftermiddag, og hun har desværre fået hjertestop. Jeg sad med hende i armene og prøvede at genoplive hende, da falckredderne kom, fortæller han.
Sara Maria åbner op: Angsten er vendt tilbage
Chokket var overvældende, og tiden efter står stadig som en tåge i Brians hukommelse.
- Jeg kan slet ikke huske de dage og uger, der kom efter. Jeg rendte rundt med Sofia på armen og en rygsæk på ryggen, og vi overnattede, hvor vi kunne, hos venner og familie. Det var voldsomt. Heldigvis fik jeg Sofia ud af lejligheden, inden hun nåede at se noget, forklarer han.
I dag handler alt for Brian om at skabe en tryg fremtid for sin datter.
- Jeg sidder hver dag og tænker, hvad jeg skal gøre for at give Sofia et ordentligt liv. Jeg vil så gerne videre, men det er stukket så meget af. Sofia betyder alt. Det er derfor, jeg gerne vil være gældfri. Jeg vil gerne give hende nogle muligheder. Det er jo det allervigtigste i livet – det er Sofia, den lille prinsesse.