Slut for Natascha Linea: Sådan skal mine børn ikke vokse op

"De unge mødre"-deltageren har taget en stor beslutning, efter hun har haft massiv modvind. Men nu er det slut.

Logo realityportalen farve

Igennem 12 år har Natascha Linea delt ud af sit liv, lige siden datteren Lia lå inde i hendes mave. Hun var blot 17 år, da hun for første gang indtog de danske tv-skærme i 2013.

LÆS OGSÅ: Oliver Stanescu åbner op om misbrug: Jeg blev ligeglad med mig selv

Danskerne sad således med på første række, da hun kort efter fødslen i august 2013 fik fjernet sit barn første gang. De var også med, da hun fik datteren hjem igen efter flere måneders kamp.

Da tv-programmet stoppede, fortsatte Natascha Linea med at dele ud af sit liv i medierne og på de sociale medier. Her har man on and off kunnet følge hendes gøren og laden igennem flytninger, forskellige forhold, nye børn og for to år siden en flugt, der sendte hende ud over landets grænser og endte med en tvangsfjernelse af hendes to sønner.

Nu er det dog slut. Det slår Natascha Linea fast på Instagram, hvorefter hun har ryddet sin profil.

LÆS OGSÅ:  Vidne: Der ligger over 100 underretninger på Natascha Linea

- Nu er min grænse nået! Jeg har altid vidst, at der ville følge kritik med, når man som mig er en offentlig person. Og jeg har for længst accepteret, at ikke alle kan lide mig, og det er også helt okay. Men der er en grænse, og den grænse er nu overskredet. At kritisere mig er en ting, men at nedgøre mine små uskyldige børn er noget helt andet. Det er langt over grænsen, skriver Natascha Linea og fortsætter:

- At sidde bag en skærm og skrive ondskabsfulde ting om et barns udseende er ikke kritik. Det er ondskabsfuldt og klamt. Og det stopper lige her. Jeg delte mit liv med jer, fordi jeg elskede det og syntes, det var sjovt. Men når internettet bliver et sted, hvor selv børn bliver en skydeskive for hån og nedsættende kommentarer, må jeg trække en streg i sandet og sige tak for denne gang.

Hun påpeger, at vi som samfund bør blive bedre til at tænke os om, før vi skriver. 

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Han truede mig med en kniv

- Bag enhver skærm sidder et menneske, og bag ethvert barn står en mor, der vil beskytte dem med alt, hvad hun har. Jeg stopper nu. Glæden er væk, så jeg trækker mig, skriver hun og tilføjer

- Mine børn har ikke brug for at vokse op i en verden, som er modbydelig og ondskabsfuld. Jeg trækker stikket og vil nyde mine børn i den virkelige verden fuld af kærlighed, håb og drømme. 

Hun slutter sit opslag med at takke dem, der har støttet hende og spredt kærlighed på det sociale medie.