Er flyttet sammen med kæresten

Der har været fart på hos paradisoen, efter hun kom hjem fra Mexico.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Selvom der var både romantik og erotik mellem Silje Marie og Alex Doreng i den seneste sæson af "Paradise Hotel", så var deres intime relation en kort fornøjelse.

Men kærlighed er der nok af i Silje Maries liv. Hun mødte nemlig sin drømmefyr få måneder efter, at optagelserne til programmet sluttede for et års tid siden, og siden da er det gået stærkt.

De to sås et stykke tid, blev så kærester, og nu deler de også tag over hovedet. 

- Jeg er lige flyttet hjemmefra og har købt min egen lejlighed. Der er min kæreste flyttet med ind, fortæller Silje Marie til visningen af finalen i "Paradise Hotel" og uddyber:

- Nu var det oplagt, fordi jeg havde købt min egen lejlighed, og vi havde fundet sammen. Så kunne han lige så godt flytte ind hos mig, og det ville han også rigtig gerne. Så det er mega hyggeligt og dejligt.

Selvom paradisoen er noget så hemmelighedsfuld med, hvem den udkårne er, så er der én, hun godt kan udelukke.

- Jeg har fået mange beskeder, om det er Alex, for vi havde det mega godt inde på hotellet. Det var en kæmpe tryghed for mig at have ham derinde, og vi havde det sindssygt godt, så det kommer nok også bag på mange, at den bare døde lige efter, men det var sådan, det skete, forklarer hun.

Alex har også sat ord på, hvordan forholdet er mellem ham og Silje Marie i dag. Det kan du læse mere om her.