Peder Damborg og Christian Svaneborg valgte i aftenens afsnit 'Kærlighed hvor kragerne vender' på TV 2, hvem af deres dates de gerne ville på en afsnittende romantisk date med. Begge singelefyre valgte den pige, som de ved første øjekast faldt for under speeddaten.
Dermed tog Peder på romantisk date med Sussi, og Christian tog på romantisk date med Iben, og det var en lettelse at få en date på tomandshold.
- Det var virkelig dejligt at have hende på egen hånd i stedet for at skulle give opmærksomheden til flere piger. Så er det nemmere kun at snakke med en pige og give hende den fulde opmærksomhed, fortæller Peder, der er ikke i tvivl om, at han valgte rigtig ved at vælge Sussi.
Kærlighed hvor kragerne vender. Hurup Thy. (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Hvad man måske glemmer, når man ser et tv-program som 'Kærlighed hvor kragerne vender', er, at der rundt om den romantiske date står et helt kamerahold, lydfolk, tilrettelæggere og runnere, hvilket kan gøre det svært at være småforelsket.
- Så venter man på, at de skide kamera ville gå væk, griner Peder og fortæller, hvad der skete, da produktionsholdet tog hjem.
- Vi blev ikke i autocamperen, for vi var simpelthen så trætte. Så da kameraet blev slukket, så kørte vi bare hjem til mig, fortæller Peder, der også kan afsløre flere detaljer bag kameraet.
- Da kameraet var slukket, der fik jeg et kys. Det var dejligt, afslører Peder, der endnu ikke må fortælle, om det er endt med et forhold til Sussi efter programmet.
Annonse
Peder Damborg 'Kærlighed hvor kragerne vender' (Foto: Anders Brohus/TV 2)
Selvom Peder fra start fik et godt øje til Sussi, så blev han alligevel i tvivl, da valget stod mellem Sussi og Trine.
- Jeg fik snakket lidt mere med Trine og fandt ud af, at hun er en rigtig sød pige. Jeg kom lidt mere ind på hende den sidste dag, så jeg blev meget i tvivl, fortæller Peder til HER&NU og fortsætter: