Børneversionen af 'Den store bagedyst' har taget Danmark med storm, og de otte juniorbagere i 'Den store juniorbagedyst' har i den grad charmeret seerne hjemme i stuerne.
Men hvor godt har du egentligt styr på det nye DR1-program? Det kan du finde ud af her!
Andreas fyldte 13 år d. 29. marts i år, så dermed var han kun 12 år i al den tid, som 'Juniorbagedysten' optog. Også Liva var kun 12 år, da programmet blev optaget, men hun fyldte 13 år et par måneder før Andreas.
2. Juniorbagerne har kortere tid end i 'Den store bagedyst'
I 'Den store bagedyst' optager de voksne deltagere et program over to dage, hvor de gennemgår tre udfordringer. Juniorbagerne optager to programmer over to dage, hvor de i hvert program gennemgår to udfordringer. På grund af juniorbagernes mere komprimerede optagelser, så har de kun to timer til hver kage eller udfordring, hvor de voksne nogle gange skal klare udfordringer eller lave kager, der tager mange timer.
Abbitha var den første, der måtte vinke farvel i 'Den store juniorbagedyst' og vende tilbage til sin dagligdag i 1.g på Espergærde Gymnasium.
4. Clausholm Slot
'Den store bagedyst' er siden 2015 blev optaget i et stort, hvidt bagetelt i den smukke park bag Clausholm Slot, og det er samme bagetelt og jyske slot, som juniorbagerne kokkerer ved i 'Den store juniorbagedyst'.
5. 'Bagedyst'-Morten er far til Liva
I 'Den store bagedyst' 2020 og den efterfølgende 'Jule- og nytårsbagedyst' mødte vi deltageren Morten Hansen, og han har nu givet stafetten videre til sin datter, Liva Mai Hansen, som er nået hele vejen til finalen i 'Den store juniorbagedyst' - og altså har klaret det endnu bedre end farmand, der røg ud cirka midtvejs.
Det er selvfølgelig børnevært Joakim Ingversen, der råber 'Klar, parat, bag' og render rundt og pjatter med de søde deltagere i 'Den store juniorbagedyst'. I 'Den store bagedyst' er det Timm Vladimir, der har værtsrollen, og i begge programmer gør Markus Grigo sig som dommer.
7. 15 år var den ældste deltager
Abbitha er den ældste deltager i 'Den store juniorbagedyst', og hun var 15 år, da programmet blev optaget. I dag er hun 16 år, men dengang som nu gik hun i gymnasiet, og på trods af, hun var den ældste, så røg hun først ud.
I fjerde afsnit forsøgte vært Joakim at snyde dommerne Markus og Katrine, da han stillede sine nyindkøbte flødeboller ind på rækken med juniorbagernes hjemmelavede flødeboller til den hemmelige udfordring. At udfordringen var hemmelig gjorde også, at Markus og Katrine lige måtte smage på flødebollerne, så de var sikre på, at de ikke var hjemmelavede.
9. Sjælland
Halvdelen af 'Juniorbagedyst'-deltagerne er fra Sjælland. Det er nemlig københavnerne Karl fra Amager og Liva fra Kastrup, samt nordsjællænderne Abbitha fra Humlebæk og Nora fra Værløse. Jyderne derimod tæller sønderjyske Emma fra Sønderborg og vestjyderne Andreas fra Nørre Nebel og Malou fra Thorsminde. Og så er der fynske William fra Faaborg.
Deltagerne i 'Den store juniorbagedyst' (Foto: Carsten Mol/DR)
Malou fra 'Den store juniorbagedyst' og Lena fra 'Den store bagedyst' - hvem mon måtte bruge længest tid på deres kager? (Fotos: DR)
Hvem røg først ud af 'Den store juniorbagedyst'? Nora, William eller Abbitha? (Fotos: Carsten Mol/DR)
DR har optaget 'Den store bagedyst' siden 2015 i de store telte i denne skønne park bag Clausholm Slot, der ligger mellem Aarhus og Randers. Men hvor optages 'Den store juniorbagedyst'? (Foto: Niels Henrik Dam)
Morten fra 'Den store bagedyst' (Foto: DR)
(Foto: DR)
Abbitha var den ældste i 'Den store juniorbagedyst', men hvor gammel var hun? (Foto: Carsten Mol/DR)
Joakim, Katrine og Markus i 'Den store juniorbagedyst' (Foto: DR)
'Den store juniorbagedyst' (Foto: DR)
De fire finalister, Emma, Liva, Malou og Karl, i 'Den store juniorbagedyst'-finalen (Foto: Carsten Mol/DR)