Rosa efter "Paradise Hotel"-exit: Jeg blev indlagt

Rosa Hatting havde det virkelig dårligt på "Paradise Hotel" og måtte både tage imod psykologhjælp og blev indlagt. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Rosa Hatting kan ikke længere stole på nogen, og det ender med at være hendes gode veninde Christel, der bliver årsagen til Rosas exit i dagens afsnit af "Paradise Hotel". 

LÆS OGSÅ: Efter mislykket tv-sex: Karl har taget en drastisk beslutning

Ifølge Rosa bliver hun først såret, men efterfølgende bliver det en lettelse at skulle forlade hotellet, for Rosa havde det ikke godt derinde.

Det fortæller hun i podcasten "Marcus og Realitypanelet", der udkommer på fredag den 7. marts.  

- Jeg gik ned med stress. Der var nogle ting, der skete, da jeg var afsted, men det kan jeg ikke tale om endnu, men jeg blev meget meget syg. Jeg har været så stresset, mens jeg var afsted, at jeg ikke længere har hårvækst på den ene side af mit hoved, fortæller Rosa. 

Sinan, der også medvirker i podcasten, afbryder og siger, at man også kan se, at Rosa har tabt sig meget, siden hun kom hjem. 

Var du lettet over at ryge ud?, spørger Marcus. 

- Ja. Der var en masse ting, der skete derinde. Jeg blev også indlagt dernede. Der skete mange ting bag kameraet, og det er ikke alle deltagere, der ved det, men mine venner vidste godt, hvad der skete med mig, fortæller Rosa og tilføjer:

- Jeg havde det ikke så godt mentalt. Jeg var slet ikke i balance. Jeg glemte lidt mig selv i det hele. Når man ser mig til morgenmaden, er jeg døsig, men det var fordi, jeg ikke kunne være i mig selv.

LÆS OGSÅ: Elvira åbner op: Jeg har følt mig ødelagt

Ifølge Rosa har produktionen været gode til at passe på hende, og hun har også fået en del psykologtimer, efter hun er kommet hjem. 

- Jeg får det ikke mere, tilføjer Rosa. 

LÆS OGSÅ: Robert Hansen tiltalt for vold: Her er dommen

Rosa har grundet de ting, der er sket, taget et valg om ikke at se sin egen sæson af "Paradise Hotel". 

Hør hele podcasten "Marcus og Realitypanelet" hvor du hører podcast.