Simone fra "De unge mødre" i stor sorg: Det har ændret alt

Livet har pludselig taget en drejning for "De unge mødre"-stjernen Simone Pedersen.

Logo Realityportalen Logofil

Den 29-årige Simone Pedersen, kendt fra programmet "De unge mødre", står lige nu i en dyb sorg. Det skriver hun i et opslag på Instagram. 

LÆS OGSÅ:  Robert Hansens underbo: Frygtede, at de slog hinanden ihjel

- De sidste to uger har ændret alt. Den vigtigste person for mig, udover mine børn, er blevet meget syg. Så syg, at livet snart er ved at ende. Han er blevet undersøgt og har fået konstateret kræft flere steder i kroppen, og der er ikke noget, der kan reddes, skriver Simone, der er mor til de to døtre Emliy på otte år og Mille på fem. 

Simone skriver også, at hun havde set frem til, at han skulle have givet hende huen på til sommer, følge hende op af kirkegulvet engang og fejre hende, når hun fylder rundt om lidt. 

- Du tog farrollen overfor mig, da jeg var meget lille. Du troede på mig, støttede mig og viste mig, hvad de vigtige værdier i livet er. Jeg vil sidde ved din side, til du tager dit sidste åndedrag, og jeg vil sørge for, at du er tryg, når du forlader os, ligesom du har gjort for mig hele dit liv, skriver hun hjerteskærende til sidst i opslaget.

Det er Simones morfar, der har været som en far for hende hele livet, der nu er syg. Det fortæller hun til HER&NU/Realityportalen.

- Det er min morfar, som altid har taget sig af mig, han har haft en farrolle for mig, da der var mange år, jeg ikke havde kontakt til min far. Så ja, når folk spørger ind til min far, nævner jeg ham. 

LÆS OGSÅ:  Heinos kone med stor afsløring

Og den hårde besked kom som et chok for familien, der kun har været bekendt med kræftdiagnosen i få dage.

- Han har haft slidgigt i mange år, så han har ofte haft ondt, men kræften kendte vi først til for en lille uges tid siden. Og det er så hårdt at vide, at de ingenting kan gøre, samt tiden er knap, fortæller hun.

"De unge mødre"-deltagerens børn har også et tæt forhold med ham, og de er ifølge Simone naturligvis også påvirkede af den triste situation. 

LÆS OGSÅ:  Frederik Haun forklarer: Derfor var adoption ikke en mulighed

- Det meste af min barsel med min mindste foregik oppe hos min mormor og morfar. De (børnene, red.) er begge super kede af det, men vi snakker om det, og de er ofte med oppe for at besøge ham. 

Du kan se hele opslaget herunder.