Sinan langer ud efter Daniel: Jeg blev udnyttet 

Sinan Türkmen er skuffet over Daniel og kalder det udnyttelse. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

De fleste tabte kæben, da Sinan Türkmen og Daniel Guldberg pludselig i sommeren 2024 stod offentligt frem som et par. 

LÆS OGSÅ: Rosa efter "Paradise Hotel"-exit: Jeg blev indlagt

Forholdet blev trukket langt, men i slutningen af januar indrømmede Daniel overfor SE og HØR, at der var tale om et falsk forhold. 

I podcasten "Marcus og Realitypanelet", som Sinan gæster denne uge med veninden Rosa, sætter Sinan ord på "joken". 

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat. 

- Daniel har altid gerne villet med til de her events, jeg kommer til. Han vil gerne inviteres til filmpremierer. Fair nok. Jeg forstår ham godt, for det er megadejligt, og man møder en masse sjove mennesker, siger Sinan og uddyber:

- Daniel kom så med den her idé, men jeg var med på den, at vi skulle lade som om, vi var kærester. Så vi kørte et forhold op. 

LÆS OGSÅ: Frække detaljer om trekant: Pludselig hev Alberte noget op af sin kuffert

Ifølge Sinan havde han sine betænkeligheder, da han gerne vil være oprigtig overfor sine følgere. 

- Jeg var måske en alt for god ven. Jeg fik ikke noget ud af det. Det var for hans skyld. Jeg hjalp med at lave noget underholdende indhold. Læg mærke til, hvor mange følgere han fik. De der 30.000 følgere han har, det ved man jo godt, hvor kommer fra, siger Sinan og indikerer, at det er hans fortjeneste. 

Sinan fortæller, det var en idé, de har haft det sjovt med, men han er skuffet over, Daniel afslører dem i løgnen. 

- Jeg flover mig så meget over det her, for Daniel skyder sig selv lige i hovedet ved at sige, det var et falsk forhold. Tag den med i graven - hallo, griner Sinan og tilføjer: 

- Det ligger ikke i min natur at lyve - jo i "Paradise Hotel" - men det gælder ikke her. Jeg gider ikke lave sådan noget lort her igen, det er slut. Nu vil jeg gerne være så autentisk som muligt. Jeg har brændt nallerne. Jeg holder meget af Daniel med lidt afstand - bare for at passe på mig selv. Jeg føler mig sgu lidt udnyttet. Alle mine søde, dejlige følgere har jo troet, jeg har fundet mit livs kærlighed, og de har været så glade på mine vegne, og jeg fik det så dårligt. 

Ifølge Daniel passer Sinans historie ikke. 

- Det er løgn, hvad Sinan siger. Jeg ønsker ikke at skabe drama eller at lave en scene, men Sinan fortæller ikke sandheden, siger Daniel.

Hør hele podcasten "Marcus og Realitypanelet" herunder: