Sinan Türkmen i trafikulykke: "Alting fløj rundt"

Tv-profilen slap med et blåt øje – men forskrækkelsen sidder stadig i kroppen.

logo herognu HER&NU HN

Tv-personligheden Sinan Türkmen fik sig en gevaldig forskrækkelse, da han torsdag blev involveret i en bilulykke.

LÆS OGSÅ: 26.000 kroner: Her er Folketingets gave til prinsesse Isabella

Sinan, der er kendt fra DR-serien "Alle elsker Sinan", var ude at køre med en ven, da de pludselig blev generet af en anden bilist og dennes passagerer.

– De råbte en masse skældsord efter mig, fordi de kunne se, at jeg var i bilen, og for at undgå dem kørte min ven væk fra dem, fortæller Sinan til HER&NU.

Men i forsøget på at slippe væk ramte Sinans ven uheldigvis ind i en anden bil.

– Alting fløj rundt i forskellige retninger, og jeg endte med at få min computer lige i ansigtet – heldigvis skete der kun det, siger Sinan, som sad og redigerede en video under turen.

LÆS OGSÅ: I "Paradise Hotel"-comeback: Flere paradisoer vraget inden afgang

Ulykken har givet ham et blåt øje, men ifølge tv-profilen var det ikke smerten, der gjorde størst indtryk, men derimod forskrækkelsen. 

– Jeg har seriøst aldrig været så bange før, deler han om oplevelsen og forsikrer, at det kun er bilerne og Sinan selv, der fik mærker af sammenstødet. 

LÆS OGSÅ: Sinan Türkmens mor i stor operation: Skreg af smerte

Sinan Türkmen fik sit et blåt øje efter sammenkørslen med en anden bil.