Afslører skjult regel: Derfor er festerne SÅ vilde på "Paradise Hotel"

Hver gang en ny deltager tjekker ind på "Paradise Hotel", bliver personen indviet i en særlig aftale. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Musikken pumper, drinksene flyder, og dansegulvet er aldrig tomt – festerne i sæson 21 af "Paradise Hotel" er alt andet end kedelige. Men udover fri adgang til tequila, kulørte cocktails og konstant musik i højtalerne, var der en anden særlig grund til, at stemningen nåede nye højder: En hemmelig aftale mellem deltagerne.

Det afslører Theis, Lucas og Alberte i "Marcus og Realitypanelet". 

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

- Når vi festede, havde vi en aftale om, at der ikke var nogen taktik, og at alle var venner, fortæller Theis.

LÆS OGSÅ: Sinan og Rosa revser reality-deltagere: De har storhedsvanvid

Det var efter en parceremoni, hvor Theis havde haft en konflikt med Lucas, at idéen til aftalen opstod.

- I starten aftalte vi: "Vi spiller mod hinanden, og vi skal stadig gøre de ting, som vi gør, men når vi fester, er vi  venner ", fortæller Theis, som indviede hele hotellet i aftalen kort efter snakken med Lucas. 

Aftalen blev hurtigt en fast del af hotellets kultur, og nye deltagere fik den samme besked: Spillet er én ting, men festerne er for at have det sjovt.

- Så blev det bare en fast ting derinde, slår Theis fast.

LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor sælger vi huset

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor Lucas, Theis og Alberte er gæster.