Alle Marias tre børn er naturligvis en stor del af hende, og nu er de blevet foreviget på hendes krop i form af en stor tatovering, som kan ses længere nede i artiklen.
- Historien bag er som så mange andre forældre. De vil gerne have foreviget deres børn på sin krop. Det samme gælder for mig, eg har båret alle tre børn og født dem, derfor giver det mening for mig at alle tre er samlet et sted på min krop. Urene symbolisere deres fødselsdag samt tidspunkt. Jaces ur er dog knust som en symbol på, at han desværre ikke længere er her mere, men han er stadig mit barn. Han har stadig været her, fortæller Maria og fortsætter:
- Jeg har godt nok en tatovering, som er hans, men det virkede forkert for mig, at han ikke skulle være en del af urene, nu hvor han var under mit hjerte, og jeg gennemgik samme smerte som med de to andre. For mig er der ikke forskel på ham og de to andre. De har alle tre ligget i min mave, og jeg har født dem alle tre. Den tatovering jeg har på armen symboliserer kun Jace og hans historie, hvorimod urene symbolisere alle mine børn.
Hun har valgt at få tatoveret ure, fordi man så kan få flere detaljer med, uden at man skriver dem på kroppen, og så fordi det var muligt at lave en ekstra detalje, som symboliserede Jaces skæbne.
Tatoveringen er Marias syvende, og hun forventer, at den bliver lavet helt færdigt til juni.