Zenia manipuleret af Theis: Ubehageligt at se

Mens Theis Horndrup ubekymret knalder rundt i "Paradise Hotel", tror Zenia Lund fortsat, at de har et eksklusivt forhold.

Logo Realityportalen Logofil

Theis Horndrup havde mange bolde – eller damer – i luften på "Paradise Hotel". Han havde trekantssex med Christel, kyssede med både Rosa og Alberte, alt imens han med stor succes overbeviste Zenia om, at de havde et eksklusivt forhold. 

LÆS OGSÅ: Christel Trubka raser over Julie Bischoff: Sendte upassende billede

Da deltagerne vendte hjem, blev Zenia fortalt om Theis’ adfærd på hotellet. Dog er det stadig svært for hende at se programmet i dag.

- Jeg synes, det er ekstremt dobbeltmoralsk, at jeg ikke måtte kysse eller være sammen med andre, mens han gjorde det bag min ryg. Det er virkelig ubehageligt at opdage alt det, der er sket, så lang tid efter. Alt det, jeg troede var ægte, da vi var dernede, har jo vist sig at være løgn, fortæller Zenia til Realityportalen. 

Ifølge Zenia var det endda Theis, der insisterede på, at de to ikke måtte kysse eller være sammen med andre – medmindre det var en leg.

- Det var hans idé. Han var dygtig til at manipulere mig. Hver dag og aften overdængede han mig også med kærlighed nede på værelset, så det var ikke så mærkeligt, at jeg følte, vi havde noget særligt, fortæller Zenia. 

LÆS OGSÅ: Nyforelsket Albert Harson: Én ting irriterer Jenna

Støttet på sociale medier

I starten blev Zenia kaldt naiv af både sine følgere og andre seere, men efter sidste uges afsnit har noget ændret sig. 

- Før skrev folk til mig, at jeg var naiv, men nu er det vendt. Nu sviner folk Theis til – især for den måde, han behandlede mig på. Folk kan godt se, at det ikke er mig, den er gal med.

LÆS OGSÅ: Christels store fordel på "Paradise": - Jeg har ikke drukket alkohol i 11 år

På sociale medier bliver Theis nu kaldt alt fra en "gaslightende idiot" til "ubehagelig", men det er ikke beskrivelser, han selv kan genkende.

- Man ser ikke alt, der sker på "Paradise Hotel". Zenia var sygeligt jaloux. Hvis vi ikke var eksklusive, ville hun ikke stå med mig som partner. Det var ligegyldigt, hvem jeg snakkede med – hun blev altid jaloux, forklarer Theis, som altså benægter, at det var ham, som ville være eksklusive. 

- Det var noget Zenia bragte op flere gange i løbet af sæsoner, og til sidst gav jeg efter, så vi ikke skulle diskutere det mere. Jeg var træt af at diskutere konstant. Jeg var dernede for at have det sjovt og få en fed oplevelse.

Selvom de to stadig ser forskelligt på forløbet under optagelserne, er de ikke uvenner i dag.