5 brugbare råd: Sådan skruer du ned for bekymringerne
Alle bekymrer sig, men for nogle tager bekymringerne overhånd. Psykologerne Martin Kastrup og Mads Hyldig guider her til færre bekymringer.
Hvorfor bekymrer vi os?
"Hjernen er sådan indrettet, at den fokuserer på det, der kan gå galt. Det er for at sikre vores overlevelse. Hjernen scanner derfor konstant vores omgivelser for farer, og hvis dens frygtcenter registrerer en potentiel trussel, aktiveres en kamp- eller flugtrespons. Det er imidlertid ikke kun livstruende situationer, der aktiverer denne respons. Det sker også i hverdagen, når vi fx får et kritisk blik fra en kollega eller bliver i tvivl om, om vi nu er godt nok forberedte til i morgen."
Annonse
Hvordan ved man, om man bekymrer sig for meget?
"Hvis man bekymrer sig mange gange i løbet af dagen og har en fornemmelse af træthed, fordi man altid mentalt er på overarbejde, så bekymrer man sig for meget. Mange, der bekymrer sig i overdreven grad, oplever at mangle energi – fysisk og mentalt. Overskuddet går simpelthen til alle bekymringerne. Det sker, fordi hjernen ikke kender forskel på virkelighed og fantasi. Når vi står i en stressende situation, er hjernen højaktiv. Men det er den faktisk også, hvis vi sidder hjemme i sofaen og bekymrer os om morgendag."
Hvem bekymrer sig især?
"Alle voksne bekymrer sig. Men nogle bekymrer sig mere end andre. Hvis du fx har har haft en rollemodel med tendens til mange bekymringer, kan du have en tendens til at gøre det samme. I vores bog arbejder vi med fem bekymringstyper. Fælles for dem alle er, at de bekymrer sig over noget, som er uden for deres kontrol, men tankerne om det føles vigtige."
Har bekymringer også en positiv funktion?
"Bekymringer er helt naturlige og behjælpelige i dagligdagen, men når de tager overhånd, og vi kører rundt i de samme bekymringer igen og igen, så løser det ikke noget. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke handler om at fjerne bekymringer fra ens liv. Det handler om at lære at bruge mindre tid på dem. Hvis man bruger mindre tid på at bekymre sig, vil man også opleve at få mere overskud til at håndtere de bekymringer, der reelt kræver handling. Hvilket ofte er ganske få."
Hvordan slipper man bekymringerne?
"Et godt sted at starte er at øve sig i at udskyde bekymringen en lille smule. Hvis du bekymrer dig over, om din chef nu er tilfreds med dit arbejde, kan du sige til dig selv: ”Den tager jeg lige om en times tid”. Det lyder nemt, men i starten er det svært, fordi følelsen er intens. Bekymringen føles vigtig. Men en time senere vil følelsen ofte være meget mindre. Stille og roligt kan man øve sig i at udskyde bekymringen i længere og længere tid."
Hvordan undgår man, at bekymringen i første omgang ”sætter sig fast”?
"Første skridt er at blive opmærksom på, at man bekymrer sig. Mange er ofte slet ikke opmærksomme på det, før de sidder fast i en bekymringsspiral. Over tid bliver man bedre til at spotte, når man er på vej ned i bekymringernes spind og træde ud af dem tidligt."
Annonse
Sådan slipper du bekymringerne:
- Vær tålmodig. Det kommer ikke på en dag. Det kræver øvelse at lære at bekymre sig mindre.
- Når du opdager, at du sidder fast i bekymringer, så sig ordet ”Tænker!” til dig selv. Det hjælper dig med mentalt at blive bevidst om: ”Hov, nu bekymrer jeg mig igen”. Over tid vil du med denne øvelse blive bedre og bedre til at træde ud af bekymringen.
- Udskyd dine bekymkringer til et fast tidspunkt, der højst varer 30 minutter. På den måde giver du dig selv lov til at bekymre dig, og du minimerer tiden, du bruger på bekymringer.
- Husk, det tager tid at bekymre sig mindre. Du kommer til at bekymre dig igen og igen. Der vil være dage, hvor det føles som tilbageskridt og dage, hvor det kører. Det er helt normalt, men med vedholdenheden og de rette redskaber, lærer du over tid at give slip på bekymringerne og reducere den tid, du bruger på dem, så du får mere mental overskud.
- Slå ikke dig selv i hovedet med, at du bekymrer dig meget. Bekymringer er normale og ganske ufarlige.
