5 veje væk fra ensomheden
Der er forskel på at kende mange mennesker og på at have tætte relationer. I det moderne liv har mange et stort netværk, når man tæller alle med fra kollegaer til Facebook-venner, men gør det os mindre ensomme? Daisy Løvendahl deler sine perspektiver fra mange samtaler om livet.
Maria er kommet hos mig i perioder gennem de seneste fem år. Hun er en travl kvinde med stort smil, stort hår og store armbevægelser. Hendes kalender er altid fuld, og der er aldrig en weekend uden fredagsøl, brunches og middage. I efteråret fik hun en knæskade og var hjemme i to måneder, hvor hun var meget alene. Alt dette går gennem mit hoved, mens jeg lytter til, hvad hun fortæller.
– Jeg er tilbage for fuldt blus på arbejdet. Jeg træner igen tre gange om ugen, og jeg skal til middag på fredag med gamle venner fra studiet, til 40-årsfødselsdag hos en kollega lørdag og til brunch med et netværk af singlekvinder søndag, men jeg føler mig stadig ensom. Hun ryster på hovedet.
– Dybest set har jeg lyst til at aflyse det hele! Jeg smiler til hende og opfordrer hende til at sætte flere ord på:
– Hvorfor føler jeg mig mere ensom end nogensinde før, når mit liv nu er tilbage, hvor det plejede at være? Jeg ser jo mange mennesker! Jeg har travlt, og alligevel føler jeg mig helt alene i verden.
Erkendelsen af ensomheden
Mens vi taler, åbner der sig en erkendelse for Maria. Hendes knæskade tvang hende til at komme helt i ro, og pludseligt gik det op for hende, at i den ro er hun alene. Hun er omgivet af mange, men de er ikke helt inde i hendes privatliv.
– Jeg inviterer ikke nogle ind i mit sårbare rum. Jeg har ikke gæster hos mig. Min lejlighed er mit helle. Men da jeg med knæet var tvunget til at være hjemme hele tiden, blev jeg for meget alene, og jeg fik ikke mange besøg. Og jeg ville heller ikke have besøg! For jeg er ikke vant til at være tæt på andre, når jeg er nede.
Maria lader en tåre glide ned af hendes kind.
– Jeg er ikke ”tilbage igen”, hvor jeg var før. For det er ikke længere nok for mig at have travlt, se en masse mennesker og være på hele tiden. Jeg savner noget andet.
Jeg smiler til hende og siger:
– Nærhed. Du savner nogle at være nær på. Som også er nær på dig.
Annonse
Nærhed kræver dedikation
Annonse
Vi reflekterer sammen om, hvad nærhed er for Maria:
– Nærhed er at kunne være nede sammen. Ikke at skulle gøre eller give en masse. Ikke at behøve oplevelser, god mad og lækre rammer, fordi det er dejligt bare at være sammen, siger hun.
Jeg kan ikke lade være med at komme med mit perspektiv:
– Det nærvær kræver dedikation. At man hele tiden vælger hinanden til og er til stede i hinandens liv. Det er en fundamental anden form for relation end de mange mennesker, man ser i sammenhænge. Det er dem, som man vælger at dedikere sig til. At se på mange måder – også når man er sårbar.
Maria nikker, og stemmen ryster lidt, da hun siger:
– Den form for nærvær er jeg ikke god til, men du havde du vel set? Jeg smiler til hende og siger:
– Du var der ikke før. Du valgte travlheden og spændingen ved mange mennesker. Nu mærker du ensomheden som et signal på, at din sjæl vil mere. At du længes efter nære relationer. Maria nikker.
Hun sukker dybt og siger:
– Måske var min knæskade, og de måneder det tog at hele, ikke kun tid til mit knæ. Måske var det min sjæl, der også heledes, for jeg tænkte meget på min eksmand og min døde mor …
– Jeg har fred med dem, men ja – måske er ensomheden et signal om, at jeg igen ønsker at komme helt tæt på et andet menneske eller to ...
