Anne Bertram med personligt opråb: Lægen grinede, da jeg fortalte det

“Jeg brugte cirka fire sekunder hos lægen, og så havde han udskrevet medicin, for det var det eneste, han kunne gøre.”

Sådan husker Anne Bertram sit første besøg hos lægen i København for fire år siden, som hun havde opsøgt i håbet om at få hjælp til de følelser af angst og depression, hun havde udviklet efter et alvorligt sygdomsforløb.

Men hun blev på ingen måde grebet på den måde, som hun havde håbet på. I stedet blev hun mødt af et system, der ikke kunne hjælpe hende. Lægen mente nemlig ikke, at hun skulle sendes videre i psykiatrien, da hun hverken var sygemeldt eller havde selvmordstanker.

“Jeg har mærket på egen krop, hvor meget man bare råber ind i et tomt hul. Jeg blev grinet af hos lægerne, når jeg fortalte, at jeg var bange og ængstelig.”

Da Anne ikke fik den hjælp, hun havde brug for efter fire års kamp i psykiatrien, valgte hun selv at betale for sin udredning og opsøge en privat psykiater. Men det viste sig heller ikke at være nemmere, for både ventetiden og prisen var skyhøj.

Læs også

Anne Mette Kirks lille søn begyndte at hoppe i flere minutter – så googlede hun to ord

“Jeg ringede rundt og græd til alle, men alle psykiatere i nærheden af mig havde over 200 ugers ventetid. Og nu, hvor jeg er hos en privat psykiater, koster det mig 2000 kr. hver gang, at jeg skal sidde i en stol i ti minutter og få udskrevet ny medicin. Det har kostet mig 19.000 kr. at blive udredt indtil videre,” fortæller Anne, som alligevel ikke så en anden udvej end at finde pengene til behandlingen på den ene eller anden måde. For selvom det er en høj pris at betale, vil hun ikke risikere at miste noget endnu mere værdifuldt – nemlig familielivet og hendes eget velbefindende.

“Problemet er, at jeg ikke nødvendigvis har råd til at tage til en privat psykiater. Men min familie og mit liv har ikke råd til, at jeg ikke gør det.”

Føler skyld overfor sønnen

Alt imens Annes psykiske udfordringer buldrede frem, kom hendes søn Kalle til verden. Nu frygter hun, at sønnens opvækst i hendes sværeste tid også har påvirket ham.

“Der er meget inde i mig, som føler en kæmpe skyld overfor mit barn. Fordi jeg ikke selv er blevet behandlet korrekt i tide, så har jeg højest sandsynligt nået at påvirke mit barn. Jeg begynder at se tegn ved Kalle på samme bakterieforbi og angst, som han har opfanget hos sin mor.”

Selvom Kalle kun er fem år, bekymrer Anne sig allerede for hans mulige fremtid i psykiatrien. For hun har mærket på egen krop, hvor vigtigt det er at blive behandlet i tide.

“Jeg sidder med en følelse af frygt for, hvis mit barn skulle ende i psykiatrien. Heldigvis sidder jeg også med den erfaring på egen krop, at hvis vi ikke handler i god nok tid, så når det at udvikle sig til noget langt værre. Det er derfor, at jeg må tage vare på Kalle, før det bliver værre. Som voksen kan jeg godt tage kampen op - men det kan børnene ikke. Børnene kæmper alene i psykiatrien.”

Læs også

Anne Bertram er netop blevet mor, da hun får kræft: "Hvis jeg skal dø, skal han ikke huske mig"

Et personligt opråb til regeringen

Efter selv at have mærket konsekvenserne af psykiatriens langdrag på egen krop og familieliv har Anne Bertram nu selv valgt at skride til handling. Det gør hun i et Instagramopslag, hvor hun skriver:

“Kære Regering. Jeg synes, I svigter børn, unge og alle andre, hvis liv er gået i stå, fordi de venter på en udredning eller hjælp til deres psykiske lidelse. Grav dybere og skær lidt i den fede ministerløn. De børn, der skal passe på vores land, er dem, I svigter. Et eller flere års ventetid er IKKE godt nok. Børn og unge skal ikke droppe ud af skoler og ligge hjemme med selvmordstanker, fordi der ikke er ressourcer til at hjælpe dem.”

Anne er langtfra den eneste, som deler bekymringen for de børn og unge, der ikke får hjælp hurtigt nok. Hun har nemlig modtaget hundredvis af beskeder på Instagram efter opråbet, fra bekymrede forældre, der også mærker konsekvenserne på de lange ventetider.

Læs også

Petra Nagel har det godt med sin krop – men for bare to måneder siden havde hun en svær oplevelse

“Jeg har modtaget så mange beskeder, fra mødre, hvis døtre har udøvet selvskade og ikke kan få hjælp. Fra forældre, hvis børn er blevet kørt rundt i manegen gennem flere år ved børnelæger, psykiatere, skolelæger, PPR’ere (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), psykologer osv.”

Nu håber Anne, at hendes budskab vil blive hørt af de mennesker, der måske har mulighed for at skride til handling.

“Jeg håber, at der kommer en dialog ud af mit opråb, og at politikerne tager det alvorligt. Hvis der er en stærk formodning om, at et barn mistrives, så skal der være en form for pakke, hvor børnene akut bliver grebet. Vi ønsker, at de unge skal passe på vores samfund som den næste generation, men vi passer jo ikke på dem. Jeg er bange for, at børnene bliver glemt.”