Louise Bruun antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost: Spis dig til overskud i overgangsalderen

Hvis overgangsalderen har ramt dig som et godstog med gener som træthed, dårlig søvn og ledsmerter, så anbefaler ernæringsterapeut Louise Bruun, at du spiser antiinflammatorisk. Her får du to af hendes favoritopskrifter.

At spise antiinflammatorisk handler ifølge Louise Bruun i al sin enkelthed om at tilvælge den mad, der gør noget særligt for din krop og for dit helbred, som f.eks. at skabe balance i dine hormoner, stabilisere dit blodsukker, tabe det inflammatoriske fedt, nedsætte mængden af kolesterol og normalisere dit blodtryk. Og det er gevinster, der gavner dig, som oplever gener i og omkring overgangsalderen.

Louise Bruun står bag onlineforløbet ”Gør din overgangsalder til din overskudsalder”, og her får du to af de opskrifter, der indgår i forløbet. Se mere på Louisebruun.dk.

Louises signatursalat

Louises signatursalat.jpg

Ingredienser:

  • 175 g sort eller rød quinoa (tørvægt), kogt og afkølet
  • 100 g renset grønkål, fint snittet (el. tilsvarende mængde af en anden slags kål)
  • 2 håndfulde solsikkekerner
  • 2 håndfulde rosiner

Dressing:

  • 10 spsk koldpresset olivenolie
  • 6 spsk æbleeddike eller saft fra 1 citron
  • havsalt
  • evt. friskkværnet peber

Sådan gør du:

Kog quinoa efter anvisning på posen. Lad den afløle. Rengør og ordn grønkålen (fjern evt. stokken) ved at snitte den fint. Bland alle ingredienser i en stor skål, og vend basisdressingen over. Og vupti din skønne frokost er klar! Gem resten af salaten i køleskabet – der er nemlig også salat nok til jer begge to i morgen. 

Bonusinfo: Quinoa er et frø med et markant højere indhold af protein end mange andre kornsorter. Quinoa indeholder ikke gluten, som nogle mennesker oplever en intolerance overfor.

Chia-hørfrø trifli med himmelsk æblecreme

Chia-hoerfroe med aeble.jpg

Ingredienser:

  • 1 spsk chiafrø
  • 4 spsk hørfrø (brug evt. halvt mørke og halvt lyse hørfrø, hvis du har det, kun for udseendets skyld)

Æblecreme:

  • 50 g cashewnødder (opblødes)
  • 1 dansk æble
  • ½ vaniljestang (el. vaniljepulver)
  • 1 spsk agave- eller ahornsirup eller honning
  • frisk ingefær (efter din smag, prøv med 1 cm)
  • lidt citronsaft

Toppings:

  • F.eks. lidt græskarkerner, granatæblekerner og kakao-nibs.

Foodprep aftenen før: Iblødsæt chia- og hørfrø i to separate skåle om aftenen. Rør grundigt et par gange. Vandet skal dække frøene – især chiafrøene suger meget vand til sig. Lad frøene trække natten over. Cashewnødderne sættes også i blød.

Start med at lave æblecremen. Vask æblet og skær det i kvarte. Orden vaniljestangen, og blend til du opnår en luftig creme. Smag til med sirup el. honning, frisk ingefær og citronsaft. Anret triflien med skiftevis et lag af chiafrø og et lag hørfrø efterfulgt af et lag himmelsk æblecreme. Pyntes med de valgte toppings.

Tip: Lav en dobbeltportion af æblecremen, så du har til to dage.