Er det sundt at drikke light-sodavand? Vi har spurgt eksperten

Er det sundt at drikke light-sodavand? Vi har spurgt eksperten

Du kan roligt sætte light-sodavand sødet med aspartam på julebordet. Oftest vil det være et bedre valg end sodavand med sukker, fortæller ernæringsfaglig formidler Morten Elsøe.

I sommer var der pludselig dårligt nyt for alle os, der elsker en iskold Cola Zero eller Pepsi Max. 

I hvert fald hvis man skulle tro flere medier, som fortalte, at verdenssundhedsorganisationen, WHO, havde kategoriseret sødemidlet aspartam som ”muligvis kræftfremkaldende”. 

Efterfølgende gik flere forskere dog ud og sagde, at der ikke var nogen grund til at holde sig fra aspartam. Men er det ikke bare mest sikkert at holde sig langt væk fra aspartam, som også før har været omtalt negativt?

Nej, siger ernæringsfaglig formidler Morten Elsøe:

"Du kan roligt drikke light-sodavand og indtage andre produkter med aspartam. Aspartam er nok det mest gennemtestede tilsætningsstof nogensinde. Der findes over 600 sikkerhedsstudier af det, og de fortæller samlet set, at aspartam i de anbefalede mængder ikke udgør nogen som helst sundhedsrisiko."

Helt sikkert

Aspartam er kunstigt fremstillet af to aminosyrer, som naturligt findes i især proteinholdige fødevarer som kød, ost, fisk, æg og bælgfrugter. Det er sammensat, så kroppen nemt nedbryder det.

"Aspartam bliver nedbrudt dels i munden, dels i tyndtarmen. Der findes masser af studier, som konkluderer, at det ikke påvirker kroppens celler eller DNA," fortæller Morten Elsøe.

Om Morten Elsøe

Morten Elsøe er sundheds formidler med fokus på bl.a. madmyter, misinformation og kritisk tænkning. Er bl.a. en af værterne på podcasten ”Slut med forbudt”, hvor afsnit 29 handler om aspartam.

Derudover er han bl.a. medejer af kursusvirksomheden MadroInstituttet.
Se mortenelsoe.com.

Når det alligevel ender i kategorien ”Muligvis kræftfremkaldende” betyder det, at forskerne har fundet meget begrænset bevis for, at der er en sammenhæng imellem aspartam og kræft. Og det er slet ikke så slemt, som det lyder:

"2b-kategorien, som aspartam havnede i, er faktisk en meget mild kategori. Intet stof får betegnelsen: ”Ikke kræftfremkaldende”, hvilket hænger sammen med, at man aldrig ville kunne bevise, at noget ikke giver kræft. I samme kategori som aspartam finder du for eksempel også aloe vera og syltede grøntsager," siger han.

Forvirringen nåede i sommer nye højder, da WHO sammen med FN's fødevare- og landbrugsorganisation udsendte en pressemeddelelse, der fuldstændigt frikendte aspartam for at være skadeligt.

Aspartam bruges bl.a. i:

• Læskedrikke og lightsodavand
• Cider
• Øl
• Sovs og marinader
• Tyggegummi
• Sukkerfrit syltetøj
• Sukkerfri slik og bolsjer
• Is og desserter
• Frugtyoghurt

Det skete gennem deres fælles ekspertgruppe, JECFA, der laver risikovurderinger af tilsætningsstoffer.

"Mens kategoriseringen mest skal ses som en opfordring til forskere om at lave nye studier, er JECFA’s udmelding tiltænkt forbrugerne. Og deres konklusion er klokkeklar: Det er stadig sikkert for mennesker at indtage aspartam i de mængder, man hidtil har anbefalet," siger Morten Elsøe.

Myterne trives

Morten Elsøe medgiver, at det bliver lidt teknisk, og han sagtens kan forstå, hvis den almindelige forbruger bliver skræmt og derfor helt fravælger fx light-sodavand. Men du kan altså trygt drikke op til 9-14 dåser aspartam-sødet sodavand dagligt, baseret på den viden, man har fra dyrestudier.

Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at større børn og voksne højst drikker en halv liter om ugen. Bl.a. fordi syren i light-sodavand skader tænderne. Men står valget mellem sukker og aspartam, er Morten Elsøe ikke i tvivl:

"Jeg vil til de fleste anbefale light-sodavand frem for almindelig sødet sodavand, medmindre du er i kalorieunderskud eller har brug for sukker her og nu," siger Morten og understreger, at alle ting, vi indtager, vil være giftige i tilstrækkelig store mængder.

Når aspartam jævnligt bliver udskældt, hænger det ifølge Morten Elsøe sammen med, at vi har en forventning om, at naturligt er bedre end kunstigt. Men det er en myte. Meget i naturen kan vi slet ikke tåle.

"En anden myte om aspartam lyder, at det er ren gift for kroppen, fordi det bliver omdannet til metanol (træsprit), når det kommer ned i tarmen. Metanol kan i store mængder føre til alvorlig forgiftning og blindhed. Men den mængde metanol, der opstår, når aspartam omdannes i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning.

Der er faktisk mere metanol i frugt og grøntsager, siger Morten og fortsætter: "Aspartam er virkelig gennemtestet på kryds og tværs, så jeg er ikke bekymret for nogle negative effekter. Forskningen – og den er der rigtig meget af – peger samlet set på, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med at indtage aspartam.

Vidste du at...

  • aspartam søder næsten 200 gange så meget som almindeligt sukker?
  • aspartam ingen effekt har på blodsukkeret og derfor ofte anbefales til diabetikere?