Birgit har deltaget i Kvindeløbet siden ’83: ”At så mange kvinder er samlet er helt fantastisk”

Syv kvinder står spændte klar med deres løbenumre. Smilene er store – det samme er følelsen af styrke og fællesskab.

ALT for damerne samlede i 1981 for første gang kvinder i hele landet til Kvindeløbet – og et løb, der satte gang i en lang tradition, ikke bare for ugebladet selv, men også for alverdens danske kvinder.

Den løbetradition tog de syv kvinder til sig i 1983 – og for en af dem, 79-årige Birgit Andersen, har den holdt ved lige siden.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Centralt i hendes gang hænger et billede af de syv kvinder iklædt startnummer og løbetrøje. Et billede, som gør hende varm inden i, når hun går forbi det. For hende er kvindeløbet nemlig noget helt specielt – og derfor har hun også med kun få undtagelser været med siden 1983.

”Jeg nyder fra start til slut at være sammen med alle kvinderne på løbepladsen. Kvindeløbet samler så mange forskellige typer, aldre og størrelser – alle har lov til at være med, og det er helt specielt og helt fantastisk,” fortæller hun. 

”Der er altid god stemning, og man får en unik følelse af styrke, når man er så mange kvinder samlet på et sted.”

Unikt sammenhold

Birgit Andersen har ikke bare billedet af de syv kvinder hængende på væggen. Hun har også et helt album fyldt med gamle billeder og avisudklip omkring de mange løb, hun efterhånden har deltaget i.

Hun har i mange år været medlem i en atletikklub og har førhen også løbet både maraton og halvmaraton. Kvindeløbet kan dog noget helt specielt, mener hun og husker tilbage til Kvindeløbet i 1983, som dengang startede ved Gefion Springvandet i Indre By og som blandt andet førte løberne igennem Slotspladsen.

”Det var virkelig festligt, og at det kun var for damer, havde vi på det tidspunkt aldrig prøvet. Det var virkelig fantastisk,” siger hun begejstret.

Kvindeløbet er nu rykket til Femøren på Amager, og selvom det ikke er helt det samme som at løbe gennem Amaliensborgs bygninger og Københavns mange smukke, små gader, holder hun ved.

”Bare man er på pladsen eller bruger kvindeløbsblusen på hvilket som helst andet tidspunkt får mig til at føle, at jeg er en del af et større og helt unikt fællesskab,” siger hun og fortæller, at selvom hun nærmer sig de 80 år, holder hun fast ved sine 5 kilometer.  

”Når jeg nærmer mig målet, har jeg gjort en god indsats – både for mig selv, men også sammen med en masse andre kvinder. Jeg kan ikke længere løbe så hurtigt, som jeg gjorde, da jeg var yngre, men den gode stemning og fællesskabet gør, at jeg vil blive ved, så længe jeg kan.”