Bjørli fra 'Forræder' åbner op efter blodprop: Sådan går det i dag
Nu deler Bjørli Lehrmann de seneste fremskridt efter sin blodprop i hjernen.
Artiklen blev bragt hos HER&NU første gang. Dette er en redigeret udgave.
For nogle dage siden meddelte den populære naturvejleder og deltager i tv-programmet 'Forræder,' Bjørli Lehrmann, en personlig besked på sin Facebook-profil om, at hun har været ramt af en blodprop i hjernen.
Artiklen fortsætter efter videoen...
Bjørli Lehrmann, der også er kendt fra TV 2-programmet '1 døgn, 2 hold, 3 dyr' sammen med værten Sebastian Klein, giver nu en ny opdatering på helbredet, hvor hun glædeligt deler de seneste fremskridt.
"Det går stødt fremad, og jeg har det godt. Min balance er meget bedre, og jeg laver en masse grimasser for at få ansigtet på plads. Det sværeste er at skrive på computeren, men det skal nok komme."
Langsomt, men sikkert arbejder Bjørli stærkt på at genoptage sin normale dagligdag.
"Jeg er så frisk, at jeg tager til mini-bioblitz på Rungstedlund på søndag. Fordi jeg så gerne vil, og uforlignelige Vicky er der til at tage over, hvis jeg ikke kan alligevel."
Bjørli Lehrmann er også aktuel i underholdningsprogrammet 'Forræder', der er tilgængelig om fredagen på TV 2 Play og klokken 20.00 på flow-tv samme dag.