Knager det i parforholdet, kan det hænge sammen med din barndom, mener ekspert
Knager det i parforholdet eller i forholdet til dine børn eller venner? Psykolog Camilla von Below guider dig til at få bedre relationer i dit liv.
Gentager du de samme fejl i dine forskellige relationer? Tror du, at du gør tingene på en ny måde, men opdager du så, at du alligevel altid ender i den samme rolle?
Det kan hænge sammen med de mønstre, du har med fra din barndom, siger psykolog Camilla von Below.
"Det er interessant, hvordan barndommen og vores forhold til vores forældre påvirker os og får os til at gentage bestemte mønstre. Vores tilknytningsmønstre bliver dannet i vores tidlige år. Hvordan vores forældre behandler os og reagerer på vores behov, lægger grunden til et bestemt tilknytningsmønster, som påvirker vores adfærd senere i livet," forklarer psykologen.
Camilla von Below siger, at tilknytningsteorien nogle gange bliver misforstået, fordi mange forveksler tilknytningsmønstre med mere grundlæggende personlighedstræk og tror, at den måde, man relaterer på, ikke kan ændres.
Men det er ikke sandt.
"Tilknytningsmønstre dannes, omformes og udtrykkes på forskellige måder gennem hele livet, så der er mange muligheder for at ændre vores adfærd, hvis vi ved hvordan," siger hun.
Tryg eller utryg
Et første skridt, når man vil ændre sin adfærd, er at undersøge, hvilken slags tilknytningsmønster du bærer med dig: Har du en tryg, utryg eller ambivalent tilknytning?
En tryg tilknytning kommer af barnets oplevelse af, at forælderen er tilgængelig, når noget er skræmmende, når det har brug for trøst, mad og tryghed, men også af forælderens interesse. Trygt tilknyttede mennesker har lettere ved at danne tætte relationer som voksne.
Utryg undvigende tilknytning betyder, at man har oplevet at skulle skjule sin sårbarhed og sine behov for andre. Som voksen kan det betyde, at man er utilpas ved nærhed, har svært ved at udtrykke følelser og er distanceret.
Utryg ambivalent tilknytning kommer af barnets oplevelse af, at forælderen nogle gange er tilgængelig, andre gange ikke. En voksen med en ambivalent tilknytning har brug for bekræftelse på, at relationen stadig er der, og risikerer at blive afhængig.
"Utryg tilknytning kan betyde, at man holder sig tilbage og ikke anerkender og vælger, hvordan man viser følelser. Hvis man derimod har en tryg tilknytning, synes man ikke, at det er noget særligt at vise svaghed, tristhed eller vrede. En ambivalent tilknytning kan føre til, at man bliver opfattet som følelsesladet og omklamrende."
Annonse
Annonse
Nysgerrighed og mod
Men hvordan forstår man sit eget og andres indre liv?
Psykologer bruger for eksempel værktøjet mentalisering, som dybest set er evnen til at forstå egne og andres tanker, ønsker, følelser og behov.
"Du kan udvikle din evne til at mentalisere ved at studere dine egne og andres reaktioner i forskellige situationer. Hvis Kerstin virker gnaven på arbejdet, tror du så, at det har noget med dig at gøre? Hvis din veninde ikke kontakter dig i lang tid, konkluderer du så straks, at hun er vred på dig? Stop op og tænk over, om der kan være andre grunde. Det er meget let at fejlfortolke situationer, hvis man føler sig utilstrækkelig."
Kan man skabe en tryg tilknytning senere i livet?
"Ja, men du er nødt til at udstyre dig selv med nysgerrighed og mod til at håndtere følelser, som du har forsøgt at skjule i lang tid. Du bør også øve dig i at se sociale situationer fra forskellige perspektiver."
Her nogle råd til, hvordan du kan forbedre dine relationer
Sådan kan du håndtere problemfyldte relationer.
Mellem dig og din partner
Hvad ville du ønske var anderledes? Tænk over, hvad du kan gøre for at ændre situationen. Det er lettere at ændre dig selv end andre. Når du forandrer dig, vil din partner også være nødt til at gøre tingene anderledes.
Spørg dig selv, om du på en eller anden måde er en del af problemet? Hvordan skaber I jeres onde cirkler sammen? Er du lukket, fortæller du ikke meget om dine tanker og følelser, selv om du kunne, og synes du, at din partner burde være tankelæser? Er du kontrollerende og vil have, at alt skal gøres på din måde? Eller håber du på at få alt i et forhold og bliver skuffet, når det ikke sker på den måde?
Uanset hvis "skyld" du synes, det er, så husk at du har et ansvar for at bidrage til at skabe det, du har brug for og ønsker at være i forholdet. For eksempel hvis dine behov har været tilsidesat i i lang tid, kunne du udtrykke dem mere tydeligt og give plads til dig selv.
Hvis du føler, at I er for langt fra hinanden, så tænk over, hvordan du kan bidrage til større nærhed. Eller er det sådan, at du synes, du har prøvet alt, og det er tid til at afslutte forholdet?
Tænk over dette
Annonse
- Hvad er det for følelser, der ikke passer ind i vores forhold?
- Hvad er det, der ikke bliver tilgodeset, og hvordan får det mig til at føle?
- Hvor, hvornår og hvordan fejler det? Og hvad er det, der faktisk kan rummes i forholdet?
- Hvornår føler jeg mig sikrest og mest tilfreds?
- Hvad kan jeg gøre for at få mere af det, jeg savner?
Mellem dig og din ven
Identificer de situationer, der skaber problemer. Ofte kan det være en mangel på gensidighed – at du synes, at din ven fylder meget med det, han/hun fortæller dig, men ikke giver plads til dig. Eller at I ikke forstår hinanden.
Forsøg at opdage hvornår det sker, hvordan det begynder, og hvad du kunne sige for at beskrive, hvordan det føles for dig.
Fortæl din ven, hvordan du oplever jeres venskab. Men gør det ikke i affekt og vent ikke for længe. Jo længere tid der går, jo sværere vil det være at udtrykke, hvad der er galt og at ændre det.
Vær åben over for den andens reaktioner. Forklar, hvordan du ville ønske jeres forhold var i stedet, og hvad du værdsætter. Det vil føles svært, men det vil sandsynligvis føre til, at jeres venskab bliver dybere.
Tænk over dette
- Hvad er godt, og hvad fungerer ikke mellem os?
- Er det muligt at ændre det, der føles dårligt?
- Hvordan kan jeg kommunikere mit perspektiv respektfuldt til den anden person?
- Hvad kan jeg gøre anderledes?
Mellem dig og et mindre barn
Prøv at være følsom over for barnets behov og vær interesseret i, hvad barnet føler.
Anerkend barnet, som det er, accepter deres følelsesmæssige tilstand, og samarbejd så så vidt muligt. Barnet kan ikke bestemme, om det skal gå i børnehave, men det kan vælge, hvilke sokker det vil have på.
Sørg også for at have det sjovt sammen og være følelsesmæssigt tilgængelig, når barnet har brug for det.
Pas også på dig selv, så du kan være lydhør og være der for barnet. Hvis du føler dig utilstrækkelig, så håndter den følelse. Det er ikke barnets ansvar at se dine behov.
Tænk over dette
- I hvilke situationer føles det ikke godt mellem mig og barnet?
- Hvad udløser disse situationer? Hvad er det, der føles dårligt?
- Kan jeg gøre noget anderledes, når det bliver sådan her?
- Hvem kan jeg tale med om, hvordan jeg har det? Kan jeg få hjælp fra nogen?
