Charlotte Bircow: ”Jeg tabte håret på min 50-års-fødselsdag”
En ulykke kommer sjældent alene. Først blev Charlotte Bircows mor syg med kræft - og derefter fik hun selv konstateret brystkræft. Men for Charlotte Bircow var det en "bakke", hun skulle over. Det fortæller hun i Hendes Verden.
To måneder før Charlotte Bircow fyldte 50 år, fik hun konstateret brystkræft.
Kvinden, der har viet sit liv til at passe på kroppen – gennem træning og sund kost – oplevede, at den svigtede. Det fortæller hun i et stort interview med Hendes Verden.
”Jeg havde gennem længere tid mærket en knude i brystet, men jeg kendte ingen andre med brystkræft, så jeg tog mig ikke af det, før jeg gik til læge og fandt ud af, at jeg havde kræft, som havde spredt sig,” siger Charlotte Bircow.
Hun skulle have seks gange kemoterapi og derefter 36 gange strålebehandling.
”Jeg tabte håret på min 50-års-fødselsdag, og dagen efter gik jeg ud og købte en paryk. Jeg havde den kun på én gang, for den passede slet ikke til min aktive livsstil, så jeg brugte hatte og tørklæder, indtil mit hår voksede ud igen.”
Charlotte Bircows kræftsygdom faldt samtidig med hendes mors, der få måneder forinden havde fået konstateret tarmkræft. Men mens den tidligere areobic-instruktør betragtede kræften som en ”bakke”, hun skulle over, var det ikke muligt for moren, der døde i januar 2012.
”Heldigvis nåede hun at se mig blive rask,” fortæller Charlotte Bircow, der blev erklæret rask en måned før, hendes mor døde.
Gennemførte to ironman
Efter sit sygdomsforløb har Charlotte Bircow haft svært ved at finde ud af, hvornår man er syg og rask. Derfor har hun måttet teste sig selv – og sin krops formåen – for at finde ud af, hvordan det egentlig står til, fortæller hun.
”Jeg blev selvfølgelig syg af behandlingen, men jeg havde ikke på noget tidspunkt følt mig syg af selve sygdommen, så bagefter havde jeg svært ved at fornemme, hvornår jeg var syg eller rask,” siger hun og fortsætter:
”Kort efter var jeg til fest hos Dennis Knudsen (frisør mm., red.), som lige havde gennemført verdens hårdeste ironman, og han stod bare pivskarpt. Jeg spurgte min onkolog, om han troede, at jeg kunne gennemføre en ironman, for jeg havde simpelthen behov for at føle, at min krop var rask igen.”
Og det viste sig ikke at være et problem:
Annonse
”Jeg gennemførte på lidt over 17 timer, og da jeg stod der med armene over hovedet, tænkte jeg: ”Nu må min krop altså være i orden.” Siden er jeg blevet grebet af livsstilen og har gennemført to ironman,” lyder det Charlotte Bircow.
Læs hele det store interview her.
