Christina udfordrer angsten: ”Der er altså en vej ud”

”Det går nok”. Sådan tænkte Christina Lykke Hansen ofte, før hun fik angst. Hun arbejdede som butikschef og var vant til hurtige deadlines, så lidt hjertebanken, mavepine og tics stoppede hende ikke. Ikke før en dag for fem år siden, hvor hun kun kunne græde. Hun gik ned med stress og depression og var syg i halvandet år, før behandlingen mod depressionen virkede. Men så fik hun angst.

"Jeg mærkede det første gang i fitnesscenteret. Jeg havde min datter med, hun sad på gulvet med sin iPad, men jeg fik at vide, at der ikke måtte være børn. Så brød jeg sammen, jeg turde ikke være der alene", mindes Christina .

Ville være usynlig

Den før så udadvendte butikschef trak sig fra sociale ting, og når hun gik til spinning, kom hun en time før, så hun kunne få en cykel i hjørnet, hvor ingen kunne se hende.

"Jeg har altid haft styr på alt, men pludselig mistede jeg troen på mig selv. Jeg var sikker på, at jeg ikke duede til noget, og i perioder tvivlede jeg på, om jeg kunne koge noget pasta rigtigt", fortæller Christina, der blev sygemeldt og senere fyret.

"Jeg kunne ikke passe på mit job og trak mig fra alt. Hvis jeg endelig tog med til noget, sad jeg hele aftenen og turde ikke gå på toilet, for så ville folk kigge på mig, og jeg ville helst forsvinde ind i mig selv og være usynlig", siger Christina.

Angsten skal udfordres

Christina var sygemeldt i fire år. Til sidst var hun så træt af at have det dårligt, at hun slog til med det samme, da hun hørte om et forskningsprojekt om angst på Odense Universitetshospital.

"Normalt flygter man fra sin angst, men her skulle jeg udfordre den. Til at starte med fjernede de bordet mellem psykologen og jeg, og jeg brød sammen, for så kunne jeg ikke skjule mig", fortæller Christina, der også skulle gå ud på gangen og præsentere sig for tilfældige folk.

Hver gang brød hun sammen, for det var grænseoverskridende, når man helst vil være usynlig og er sikker på, at andre tænker grimme tanker om en. Men det hjalp.

"Psykologen spurgte mig, om jeg troede, at folk ville tænke sådan om min datter ... og nej, det gjorde jeg ikke. Han sagde også, at jeg ingen beviser havde for, at folk tænkte grimt om mig. Og for hver gang blev jeg bedre til at gå imod angsten", fortæller Christina.

Gode og dårlige dage

I dag udfordrer Christina stadig angsten hver dag. Når hun tager til spinning, kommer hun fx kun 10 minutter før og vælger den cykel, som er ledig. Hun er også kommet i arbejde.

"Jeg kunne mærke, at der skulle ske noget, og jeg startede i praktik på mit gamle arbejde. Jeg turde ikke være i butikken, men startede i deres webshop, og det har været med til at give mig lidt af troen på mig selv tilbage", siger Christina, der stadig har dage, hvor angsten banker på.

"Hvis jeg har en dårlig dag, er jeg mere modtagelig for angsten. Derfor er det vigtigt for mig at have det godt, leve sundt, gå på arbejde og dyrke motion, så jeg ikke bare sidder hjemme", siger Christina.

"Jeg tror aldrig, jeg kommer af med min angst, og den begrænser mig også, når jeg skal møde nye mennesker. Men jeg lever et godt liv i dag og kan næsten ikke forstå, at jeg har haft det SÅ skidt. Der er altså en vej ud. Man kan få det godt igen."