Fitness-blogger viser billede af sin oppustede mave med vigtigt budskab
En fitnessblogger viser, hvor stor forskel, der kan være på hendes gode og dårlige mavedage. Hun vil gerne sende et budskab til alle os andre.
Strømmen på sociale medier er fyldt med flade, stramme maver. Og det ved fitnessbloggeren Tiffany Brien udmærket. Hun er selv toptrænet og har deltaget i bikinikrop-konkurrencer. Netop derfor mente hun, at det var vigtigt at lægge et billede af hendes oppustede mave på facebook med et stærkt budskab:'
No I'm not 6 months pregnant. It's just my food baby...These two photos are 12 hours apart, left before bed and right when I woke up.... I know right!
- Nej, jeg er ikke gravid i 6. måned. Det er bare min madbaby....disse to billeder er taget med 12 timers mellemrum. Venstre lige før sengetid, og højre lige da jeg vågnede :) Vi er ikke kun, som vi ser ud på sociale medier. Jeg tænkte, at jeg ville dele en dårlig dag med jer for at vise, at ingen er "perfekt" og det er okay, at have en off day, hvor din krop bare ikke gider lege med. Slap af piger, det sker for de bedste af os, alt sammen en del af at være kvinde.
LÆS OGSÅ: Derfor har vi nået grænsen for perfekte selfies
Hvor kommer luften fra?
Det med en oppustet mave er et velkendt fænomen for de fleste - og altså også for Tiffany Brien. Hun skriver i sin status, at hun har undersøgt, hvad hendes krop reagerer på, så hun kan undgå bestemte madvarer. Ofte sker det på de mest irriterende tidspunkter, som når hun er ude og spise i en stram kjole. Den dag, hun tog billedet, har hun ingen anelse om, hvorfor hendes mave så sådan ud:
- Jeg har kigget på alt, hvad jeg har spist og det var relativt rent, så det kunne være noget, jeg troede var "sundt," men som min krop tænker 'neeeej ikke rigtig.' Nogen gange bliver din krop intolerant overfor noget, du altid har spist - du skal bare lige finde ud af det. Sjovt hva - nej ikke rigtigt.
Det er normalt nogle lidt anderledes billeder Tiffany ligger op på sin profil.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du poste madbilleder på Insta
Stress, søvn og hormoner
Udover mad skriver Tiffany, at der er tre ting, som påvirker hendes mave - og det er stress, søvn og hormoner. Hun er udmærket klar over, at hun bliver stresset af sit arbejde, sover for lidt og har fucket sine hormoner op for et par år siden, da hun skulle deltage i en bikinikonkurrence. Hun indrømmer blankt, at hun ikke er forbilledet:
- Jeg er langt fra perfekt. Faktisk er jeg meget langt fra at være rollemodel, når det kommer til at passe på mig selv fuldt ud på det her område. Vi har alle vores svagheder. Jeg ved, hvad mine er, og jeg ved, hvordan man fixer dem. Men det med rent faktisk at implementere dette i din livsstil, er den svære del.
Hun opfordrer alle med samme maveproblemer til at få søvn nok, skrive ned, hvad man spiser, lad være med at tro, man kan træne din oppustede mave væk, spise vitaminer, drikker pebermynte te - og slappe lidt af og være glad.