Forsød din kur med 11 tip til køleskabet

Forsød din kur med 11 tip

P-A-U-S-E. Vi har alle brug for en lille stund, hvor vi kan læne os tilbage og føle, at vi forkæler os selv. Det kan du også her. Og se, hvor dejligt det faktisk kan gøres – trods din beslutning om at blive slankere...

Spis den rigtige chokolade

Hvis du f.eks. tror, at chokolade er syndefuld nydelse, tager du heldigvis fejl! Du kan sagtens spise mørk chokolade, for du bliver ikke kun gladere af lidt spiselig selvforkælelse. Chokolade indeholder også en række stoffer, som gavner din krop:

Flavonoider, som også findes i rødvin, grøntsager og frugter, kan hjælpe på blodgennemstrømningen. Og forskning tyder også på, at det kan sænke kolesterolniveauet (af det dårlige kolesterol) i blodet og øge mængden af det gavnlige.

Tryptofan, som er nødvendigt for dannelsen af serotonin, der er et "lykkehormon".

Kakao, som noget forskning sammenholder med hjerte-kar-sundhed.

Men pas på, for det er ikke al slags chokolade, du bare kan kaste dig frådende over. Nøjes med at nyde den helt mørke slags, hvilket vil sige 85%, og ikke den søde mælkechokolade. I sød mælkechokolade er der nemlig både sukker og mælkepulver. Al chokolade indeholder dog lidt sukker, undtagen Raw, så gå efter rørsukker, når du køber din mørke chokolade.

LÆS OGSÅ: Beate Bille - Jeg er totalt imod plastikmad

Nyd en nød

Hvad enten vi taler paranødder, valnødder, mandler eller cashewnødder, har nødder så mange sundhedsmæssige plusser, at du med god samvittighed kan forkæle dig med dem i begrænset mængde. Nødder er smækfyldt med de sunde fedtsyrer, der er med til at danne en membran omkring alle kroppens celler og beskytte dem. Desuden indeholder nødder som f.eks. mandler antioxidanter, E-vitamin (én enkelt håndfuld dækker 75% af det daglige behov), protein og kostfibre. De er med til at hele vores krop, sørge godt for vores stressniveau og nervesystem og giver en sødme, der gør dem lækre. Derudover indeholder de faktisk også proteiner, og det kan vi jo godt lide af følgende årsager:

De hjælper med genopbygning af muskler. De mætter. Og de stabiliserer blodsukkeret.

Desuden har hver nød sine egne fordele:

Paranødder: Indeholder kalcium, selen og zink

Mandler: Indeholder B6-vitamin, som sætter sukker- og fedtforbrænding i vejret

Valnødder: Noget forskning tyder på, at nøddens indhold nedsætter risiko for brystkræft

Cashewnødder: Er med til at sænke det dårlige kolesterol. Men da de også indeholder kulhydrater, kan du ikke bare inhalere en hel pose. Nøjes du derimod med 1-2 håndfulde nødder om dagen, er de kun med til at gøre dig sundere og slankere.

Cool mint i en pose

Lakrids-te har en slankende effekt, da det både er med til at stabilisere dit østrogen, og virker udrensende.

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller - Jeg kan ikke leve uden oksekød