5 vaner, der gør dig usund i weekenden
For meget mad, slik og kage er et tilbagevendende indslag for mange i weekenden, men der er også andre uvaner på spil, som gør weekenden usund. Her får du fem af dem.
De er vigtige at være opmærksomme på, for selvom det er fint at forkæle sig selv i weekenden, kan det dræne dig for energi, hvis du ikke passer lidt på dit helbred og på dig selv.
1. For meget alkohol
Det kan godt være, at du ikke drikker i hverdagene og derfor holder dig under de syv genstande om ugen. Men husk: Alkohol i store mængder på en gang er skadeligt. Så hellere et glas vin om dagen frem for syv om lørdagen.
2. For meget fjernsyn
En hel del af os ser mere fjernsyn i weekenderne, og det er som bekendt ikke sundt at
ligge på sofaen i timevis.
LÆS OGSÅ: Hvorfor taber nogle sig lettere end andre?
3. For voldsom træning
Hvis du ikke har fået trænet hele ugen på grund af manglende tid, kan det være fristende at træne igennem i weekenden, men pas på dig selv, så du ikke får skader.
4. For meget arbejde
En hel del af os tjekker også arbejdsmails i weekenden, hvilket kan have en uheldig indflydelse på vores stressniveau og dine familierelationer.
5. For mange cigaretter
Måske ryger du ikke til hverdag og nøjes med at være festryger. Men selvom festrygning er festligt, er det stadig usundt og øger risikoen for livsstilssygdomme.
Kilde: Good Health
LÆS OGSÅ: Her er skemaet du skal følge, hvis du har problemer med at sove
LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med anti-inflammatorisk kost
LÆS OGSÅ: Det betyder dine gener for din vægt