Har parterapeuten det perfekte parhold?

”Har parterapeuten det perfekte parforhold?”

Det bliver jeg tit spurgt om, når jeg er ude og lave tv eller holde foredrag. For jeg må da vide, hvad der skal til for at have det perfekte parforhold, og så lever jeg vel også efter det i mit eget forhold?!

Mit svar er både ja og nej. Min mand og jeg er jo også blot mennesker. Mennesker med en barndom og en historie, som har præget os på godt og ondt. Det betyder, at vi også har vores mønstre og hver vores livserfaring, som påvirker den måde, vi er i vores kærlighedsrelation på. Vi bliver, som alle andre, overvældet af vores følelser og handler uhensigtsmæssigt og barnligt.

Vi sårer hinanden, surmuler, bliver vrede og skyder skylden på den anden i stedet for at tage ansvar. Vi trækker os og siger ikke højt, hvordan vi har det, men vil hellere have, at den anden skal gætte det. Vi sætter ikke vores grænser på en ordentlig måde, og vores følelser løber af og til af med os, og vi får sagt og gjort dumme ting.

Så vi er et langt stykke hen ad vejen som de fleste andre, og det er helt, som det skal være. Det er ikke et mål i livet at blive perfekt. Det er vigtigt at lære sig selv at kende, at tage ansvar og så nyde processen mod forbedringen, imens vi styrer efter det, som giver mening og gør godt. Og det er måske det, min mand og jeg gør anderledes. I hvert fald noget af tiden.

Vi opdager, når vi ”falder i”

Der, hvor jeg tror, at parterapeuters parforhold – eller i hvert fald mit og min mands – skiller sig ud, er i det, at vi har arbejdet med os selv. Det betyder, at vi kender os selv og hinanden ret godt. Vi kan altså, når vi ”falder i”, ret hurtigt vende tilbage til vores voksne ståsted og reparere de ”skader”, vores forhold har lidt.

Når vi i en situation eller konflikt opdager, at kæden er hoppet af, kan vi stoppe op, tale om, hvad der skete, og begynde at gøre noget andet. Det kan vi, fordi vi opdager, hvad der foregår, og ikke når at slide for meget på os selv og på hinanden, inden vi bliver gode venner igen. Det er altså afsindig hjælpsomt for os, ligesom for andre par, der har gået i terapi, at vi er opmærksomme på vores mønstre og er villige til at tage ansvar for det, der foregår i os og mellem os i stedet for at skyde skylden på hinanden, på omstændighederne eller fortabe os i uendelige diskussioner om, hvem der har ret, og hvem der tager fejl.

I stedet for at låse os fast i at vinde den næste diskussion, kan vi mødes og tale ud om, hvad der skete, og få en bedre forståelse af det. Vores udgangspunkt er, at han er ok, og jeg er ok. Vi gør det bedste, vi kan, og vi er sammen på et fundament af tillid og respekt.

Dine forældre er dine forbilleder

Det er netop det, der skal til, for at vi kan have det godt med hinanden, men det er ikke nemt, og jeg ved, at mange af mine klienter har svært ved at lykkes med det – det er menneskeligt. Jeg ved, at alle mennesker lever det bedste liv, de kan. Vi håndterer alle det, livet byder os efter bedste evne.

Det er bare langt fra altid, at den evne rækker til at gøre det, der er bedst og mest konstruktivt for vores relation og for os selv. Fordi mange ikke har haft nogle gode forbilleder i deres forældre, og fordi de derfor ikke ved, hvad der skal til for at skabe et godt kærlighedsliv, så ender de med at slide kærligheden op.

Men der er heldigvis en masse, du og I kan gøre for at passe godt på kærligheden – også selvom den nogle gange er svær.

LÆS OGSÅ: Lad ikke inkontinens stoppe intimiteten i dit parforhold: Sådan styrker du lysten til sex

Fem trin til at arbejde henimod et godt og solidt parforhold

1. Erkend, hvad du har lært af din far og mor

Tænk tilbage på din barndom og på, hvordan dine forældres forhold var. Elskede de hinanden, og hvordan viste de så den kærlighed eller måske mangel på samme? Dine forældre er dine forbilleder på kærlighed – på godt og ondt. De har lært dig, hvad kærlighed, behov og grænser er, så se tilbage på, hvordan dine forældre var som par, og på hvordan de viste dig kærlighed, da du var barn. Lad være med at dømme, vær blot observerende. Det er her, du finder udgangspunktet for, hvordan du selv elsker.

2. Kig på grænser og proportioner 

Er der områder af dit kærlighedsliv, hvor du kan se, at du ligner den ene eller begge dine forældre i dit eget forhold, og hvad synes du om det? Det kan være, du trækker dig, når du oplever at dine grænser bliver overtrådt i stedet for at melde ud og sige fra. Det kan være, at din vrede er din automatreaktion, når du i virkeligheden er blevet såret. Bliv bevidst om på hvilke områder, du reagerer på historien mere end på det, der sker lige nu. Du kan se efter proportionerne, altså hvis du får en fornemmelse af, at det her det bliver jeg virkelig hårdt ramt af. Igen: lad være med at fordømme, men vær nysgerrig, og mærk hvad der sker inde i dig selv.

3. Se indad, og tag ansvar

Denne her kan svær. De fleste af os synes, at vi selv gør det nogenlunde godt, men det er til gengæld supernemt at få øje på, hvad, vores partner bør gøre anderledes. Men her handler det altså om at se indad. Med din nye viden om, hvad du har med dig fra din far og mor, kan du måske i højere grad få øje på, hvad der er dit bidrag til det, som ikke fungerer mellem din mand og dig. Det er en vigtig del af processen, at du tager ansvar for dit. Skriv gerne ned og gør det gerne over nogle dage eller uger, så du får detaljerne med.

4. Del processen med din partner

Hvis du har lyst til at invitere din mand ind i processen med at blive klogere på jer selv og på jer som par, så er det optimalt. Så kan I begge få en indsigt, som vil være et rigtig godt udgangspunkt for nogle gode samtaler om, hvem I er, hvorfor I gør, som I gør, har det, som I har det, og om hvordan det er påvirket af den historie og livserfaring, I begge har med jer. Det er vigtigt, at der ikke er nogen pegen fingre eller fordømmelse. I gør begge det bedste, I kan, og samtalerne skal helst lede til, at I får større forståelse for jer selv og hinanden, ikke at I kan bruge det som ammunition i konflikter.

5. Hold fast i opmærksomheden på processen

Med den nye forståelse, I har fået for, hvem I er, vil I fremover kunne tale sammen på en ny måde. Husk at opføre dig ansvarligt over for dit eget stof og samtidig rummeligt og varmt over for din partner. De mønstre, vi har lært tidligt i vores liv, hænger godt fast og vil kunne dukke op igen igennem resten af vores tilværelse. Det er derfor ikke et spørgsmål om at kunne fikse noget og få det til at gå væk, men om at finde en ny og mere omsorgsfuld måde at være med sig selv og med hinanden på, så de gamle mønstre ikke slider på forholdet. Det kan I hjælpe hinanden med, og det vil styrke kærligheden mellem jer. Ros jer selv, når I bliver opmærksomme på mønstrene og handler bevidst på dem, og hold fast i opmærksomheden på processen.