"Hjælp jeg er fanget i en midtvejskrise"
Midtvejskrisen kommer ofte ud af det blå og tackler os bagfra, når vi er lige midt i livet. Vi bliver usikre på alt fra karriere til parforhold og føler, at vi mister os selv. Men hvorfor opstår krisen, og hvad kan vi selv gøre for at komme igennem den? Luise Thye-Østergaard er klar med hjælp og gode råd.
"Jeg havde aldrig troet, at det skulle ske for mig. Det sker jo kun for alle andre", siger Lise og ser nærmest skamfuldt på mig.
Hun er en kvinde i sin bedste alder, men udstråler ikke just selvsikkerhed og ro, som hun sidder her overfor mig en tirsdag formiddag.
"Jeg tror simpelthen, at jeg er blevet overmandet af en midtvejskrise", fortsætter hun. "Den er kommet ud af det blå, nærmest fra den ene dag til den anden. Jeg oplevede at have styr på det hele, og da min mand, som han altid gør, spurgte mig, om jeg ville med ud for at gå en tur, så kunne jeg ikke svare ham. Jeg blev pludselig i tvivl, og den tvivl fik mig til at stoppe op og indse, at jeg i mine bestræbelser på at være den gode mor, kollega og partner simpelthen har glemt mig selv."
"Hvor blev du af, mens du havde fokus på at være der for andre?" spørger jeg hende.
"Ja, hvor er jeg blevet af? Jeg ved det faktisk ikke, og jeg ved heller ikke, hvor jeg skal lede, for det er nærmest som om, jeg har glemt mig selv", svarer hun.
Krisen giver muligheder
Lise er ikke alene om pludseligt at stå med spørgsmålet: Hvor søren blev jeg af? Faktisk oplever de fleste mennesker, at de midtvejs i livet ikke kan finde sig selv. Årsagen er, at vi stræber efter at gøre alt det, der forventes af os; lave den gode mad, skabe den gode familie og det gode job.
Alt det, der ser godt ud på overfladen. Men i alle de bestræbelser ender mange af os med at være forvirrede over, hvor vi selv er i det hele. Og det rammer os særligt der halvvejs i livet. Men midtvejskrisen kan faktisk ende med at vise sig som en mulighed for at genfinde sig selv og måske endda skabe ny muligheder i sit liv.
Mulighederne opstår, når vi begynder at stille spørgsmål til den erfaring, vi har med os fra den første halvdel af det liv, vi allerede har levet. Hvad har været godt? Hvad har været mindre godt? Og hvad vil jeg gerne have mere af i den anden halvdel af mit liv?
Væk minderne
Jeg fortæller Lise, at hun kan vende sin midtvejskrise til noget konstruktivt ved at se på den som en midtvejsevaluering og bruge den til at udvikle sig. Det giver mening for hende, og vi bliver enige om, at hun skal have hjemmearbejde.
Det vigtigste, hun skal, er, at hun skal sætte tid af til sig selv. Skabe oaser af mig-tid. Og så skal hun lægge sig i græsset og bare glo op i himlen. Det protesterer Lise imod og siger:
"Det giver ingen mening, Luise! Det kan jeg ikke – jeg kan da ikke bare ligge dér og lave ingenting!"
Jeg holder fast i, at det skal hun, for som jeg siger til hende:
"Når du ligger i græsset uden noget andet formål end tid til dig selv, hvor du bare ser op i himlen, så vil du opleve, at der vækkes barndomsminder. Minder der er vigtige for, at du kan genkalde dig, hvem du er, og hvad det er, der betyder noget for dig."
Modvilligt tager hun hjem, men allerede en uge efter sender hun mig en besked, hvor der står.
"Jeg har haft den mest fantastiske oplevelse i græsset. Godt nok tog det lang tid at give efter, men da jeg først overgav mig efter ca. 30 minutter, så kunne jeg pludselig genkalde mig, hvordan jeg som barn lå i græsset. Jeg blev fyldt af en barnlig glæde, som jeg ikke har oplevet længe, og den følelse skal jeg have meget mere af i anden halvdel af mit liv."