Ekspert forklarer: Derfor er korte forhold så svære at komme sig over
Dit hjerte er blevet knust af én, du dårligt kendte, for I havde kun datet i et par måneder. Men hvorfor gør det så ondt at komme sig over et kort forhold? Dét har vi spurgt sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl om.
”Hvorfor er kortere forhold nogle gange de sværeste at komme sig over?”
Spørgsmålet fungerer som rubrik på en klumme på Vogue.com, jeg falder over, da jeg for et par uger siden scroller ned over onlinemagasinets feed.
Et kontraintuitivt spørgsmål, tænker jeg. For det er vel langt sværere at komme sig over et forhold til én, du har kendt og elsket i lang tid kontra én, du kun har kendt et par måneder og derfor dårligt kender?
Artiklen fortsætter under video ...
Med tanke på mit eget forhold, når jeg lynhurtigt frem til konklusionen: ”Ja, afgjort!”. For det værst tænkelige ville være, hvis min kæreste gennem snart to år gik fra mig. Intet ville knuse mit hjerte mere.
Annonse
Men var jeg faldet over selvsamme rubrik for bare fem år tiden, havde jeg uden at blinke tilsluttet mig klummeskribenten på det britiske medies fortvivlelse. Jeg brugte nemlig store dele af mine tyvere på at stykke mit hjerte sammen igen, fordi en fyr, jeg dårligt kendte, afsluttede vores relativt korte bekendtskab. Dengang forstod jeg aldrig helt, hvorfor det gjorde så ondt – vi kendte jo ikke hinanden.
Et knust hjerte kan ikke gradbøjes
Tilbage til spørgsmålet om, hvorfor man kan blive så ulykkelig over et forlist forhold med én, man dårligt har kendt. Daisy Løvendahl er faktisk ikke i tvivl, da jeg spørger hende.
”Det er en dyb smerte at blive forladt, og hjertet er hverken mere eller mindre knust, om forholdet har været langt eller kort. Derfor bør man slet ikke sammenligne korte og lange forhold.
I min praksis har jeg hjulpet mange gennem skilsmisser, og det er virkelig ikke en nem løsning at bryde familier op; dele børnene og skille økonomi og vennepar ad samtidig med, at du skal genfinde dig selv. Det er en livskrise, en kæmpe forandring, hvor dit livsfundament rives væk under dig. Og det sætter nogle andre ting i gang, end hvis du bliver forladt efter tre eller seks måneder,” forklarer hun.
Mens afslutningen på et langt forhold er livsomvæltende, er der nogle helt andre ting på spil, når et kort forhold slutter.
”Det, der sker, når du bliver forladt – både i lange og korte forhold, men rigtig ofte i korte forhold – er, at du begynder at tvivle på dig selv. ’Hvorfor bliver jeg valgt fra, er der noget galt med mig, er jeg ikke god eller spændende nok? Hvis jeg vil dig så meget, hvorfor vil du så ikke mig?’”
Annonse
Netop tvivlen, der bor i os alle sammen, mener Daisy Løvendahl, er fundamental og én af hovedårsagerne til, at det er så svært at komme sig over et kort forhold. Og så handler det meget om, hvor psykisk robust, du er, forklarer hun og uddyber:
”Er du psykisk robust, tænker du måske, ’okay, jeg blev valgt fra, det gør rigtig ondt, men jeg ved, at det heler.’ Er du omvendt ikke så robust, vil du vende årsagen til bruddet indad og tænke, ’okay, mit hjerte er blevet knust, fordi jeg er sådan én, der altid bliver valgt fra.’ Og det enkeltstående brud bliver en generel sandhed om dig som person.”
Bruddet bliver altså et bevis på, at der er noget galt med dig, og den tanke bliver selvforstærkende, hvis det sker igen og igen, påpeger Daisy Løvendahl.
”Det er noget, vi mennesker har en tendens til at gøre. Altså tænke: ’Jeg ved, jeg er god nok, når du vælger mig til, når du elsker mig, eller når du synes, at det er rigtig dejligt at have sex med mig. Men i virkeligheden er det superfarligt at overlade den følelse til andre.”
Annonse
Når man gør det, er der større risiko for, at man bliver valgt fra, siger Daisy Løvendahl og fortsætter:
”Det er simpelthen for stort et ansvar at skulle påtage sig, når du lærer et andet menneske at kende og opdager, ’okay, jeg skal ikke bare være i et forhold med dig, jeg skal også være ansvarlig for din lykke. Det ansvar har man ganske enkelt ikke lyst til at stå med – det er for stort. Derfor er det så vigtigt, at man tager ejerskab over sit eget værd.”
Det foregår inde i dig
Tabet over et kort forhold har altså langt hen ad vejen ikke særligt meget med de specifikke personer at gøre. Det er snarere noget, der er foregået inde i dig, fortæller Daisy Løvendahl.
”Når man har været sammen med et menneske i 30 år, har man et godt indblik i, hvad forholdet egentlig var. Et kort forhold derimod består af rigtig meget fantasi. Når du forelsker dig, forelsker du dig nemlig også i fantasien om, hvad du kunne opnå med det her menneske, og du får et kig ind i den fremtid, du potentielt ville få med det her menneske.”
Når du bliver forladt, mister du også den fremtidsdrøm, du har bygget op inde i hovedet – fantasien, du lige har forelsket dig i. Og det er smertefuldt, forklarer hun.
”Udover fremtidsfantasierne bygger forelskelsen også på et håb om, at du møder én, som forløser dig. Når du så bliver forladt, forsvinder håbet om, at det her menneske kunne ”fuldende” dig, og det er endnu engang op til dig selv at skulle bekræfte dig selv i, at du er god nok.”
Ikke nok med det, viser forskning, at din hjernes tilstand er tilsvarende én, der er påvirket af kokain, forklarer Daisy Løvendahl.
”Når du er superforelsket, er du fuld af hormoner og høj på sex og oxytocin. I den periode bliver du ekskremt responsiv over for din partner – det vil sige, at din hjerne er fuldstændig stillet ind på den anden, og du hører og ser alt, den anden gør. Når du er så optaget af et andet menneske, er du i en nærmest kokainlignende tilstand, og så skal du have dit fix. Du har behov for det og kan først slappe af, når du har fået det. Det hele foregår altså på et fysisk plan, du ikke har kontrol over. Og pludseligt står du der på brutal afvænning og med et eksistentielt ansvar, der atter er dit. Det er benhårdt,” konkluderer hun.
Kunsten at rejse sig igen
Dagene, hvor du svælger over ulykkelige kærlighedssange, mens du forsvinder ned i hullet af ”måske finder jeg aldrig én”, ”måske er jeg slet ikke værd at elske”, ”måske bliver alle mine veninder lykkelige, men jeg gør ikke”-tanker, må gerne være der, fortæller Daisy Løvendahl.
Men du skal undgå at lade dig synke for dybt, for det bliver kun sværere at rejse dig igen.
”Mit råd til de dage, hvor du er allermest ked af det, er at tilbringe dem med de mennesker, du elsker, og som elsker dig. Kald dine bedste veninder til dig, tag hjem til dine forældre, hvis du har et godt forhold til dem, og tillad dig selv at græde ud. Det er så vigtigt, at du tillader dig selv at få den omsorg, for den har du brug for.”
Det værste du kan gøre, er at banke dig selv oveni hovedet over, at du endnu engang er blevet forladt, eller at føle dig uberettiget til at sørge over det forliste forhold, fordi I kun har kendt hinanden i tre måneder.
Det er okay at være ked af det, mener Daisy Løvendahl. Mere end okay, faktisk. Det vigtigste er bare at minde sig selv om, at du kommer om på den anden side igen.
”Et knust hjerte er et knust hjerte. Og det ligger i tusind stykker og gør ondt – uanset hvad der har knust det, eller hvor lang tid forholdet har varet. Derfor synes jeg også, det er så vigtigt, at vi taler om den forelskede hjerne. For det er et meget, meget voldsomt sted at befinde sig.
Mit vigtigste råd er derfor at acceptere, at der ikke er et quickfix. Du kan ikke selvudvikle dig selv igennem en hjertesorg og gøre det på en måned. Det tager den tid for hjertet at samle sig igen, som det tager. For nogen tager det kortere tid, for andre længere tid, ligesom nogen har dybere ar på sjælen bagefter, end andre har, og det kan vi ikke vide, før vi står på den anden side,” slutter Daisy Løvendahl.
