”Jeg føler mig utilstrækkelig sammen med min veninde”

Louise sukker dybt:

"Jeg har ikke lyst til at være hende, der ikke kan heppe på min veninde, men jeg må indrømme, at jeg er et sted, hvor hver gang jeg ser hende eller bare ser noget, hun har postet på de sociale medier, så får jeg en følelse af ikke at være god nok."

Jeg kan se, at dette er sårbart for Louise, så jeg beslutter mig for at give hende plads til at tale. Jeg spørger hende, hvad følelsen af ikke at være god nok handler om?

"Jeg føler, at jeg er utilstrækkelig. De fleste morgener vågner jeg med en følelse af at være bagud. At dagen er fyldt med gode ting, men også en endeløs liste af at skulle. Når jeg så ser min veninde gøre meget mere end mig og se ud, som om hun har det fantastisk imens, så lukker jeg ned. Jeg føler mig simpelthen så pokkers forkert!"

Kvinder skal kunne det hele og nyde livet imens

Mens Louise taler, tænker jeg ”skam”. Tanken om veninden, der lige har gået vandretur med sin to-årige, fordi hun og kæresten holder klimavenlig sommerferie og dagligt poster diverse opslag om, hvor vidunderligt det er, mens du selv kører i bil til Odsherred og savner et fly til Italien, vækker skam.

Ligesom veninden, der storsmilende fortæller om multiorgasmer og lønforhøjelse, mens du selv får hjertebanken af frygt ved tanken om at åbne netbank og hellere vil spise chokolade end have sex. Men dybest set handler det ikke om veninden.

Det handler om dig. Om mig. Om følelsen af at vi burde elske vores liv, kunne det hele, tjene pengene, lave middagen, nå motionen, have sexen, mens vi er omsorgsfulde mødre, dejlige kærester og sjove veninder. Når kvinder ikke kan det hele på samme tid, så føler vi, at vi fejler. At vi er forkerte.

Det er definitionen af skam. Af at være forkert. Så veninden, der giver dig følelsen af utilstrækkelighed, hun vækker din skam – og det handler ikke om hende eller jeres relation. Det handler om din kamp for at være dig i dit liv.

Læs også: 5 veje til at elske den, du er i dag

Tag dit liv tilbage

Efter en dyb samtale med Louise om hendes følelser for veninden udfordrer jeg hende til at passe bedre på sig selv og dele sine følelser med sine veninder. Med enhver, der har lyst til at lytte. For den eneste måde at bryde følelsen af at sammenligne sig med andre på er ved at åbne op for andre samtaler også.

Der skal være plads til at være stolt af det, som går godt fra vandreturen til lønforhøjelsen, men der skal også være plads til at dele det, som er svært. Ikke kun, når vi er gennem det, men også når vi er i det. Da Louise og jeg ses igen, virker hun gladere. Hun griner mere, har lettere til smil og sætter sig med benene oppe i min sofa, som om hun hørte hjemme. Hun fortæller:

"Jeg er begyndt at give mig selv mere migtid, og det er superdejligt, men det, som har givet mig mest, er at begynde at dele mere af det, som udfordrer mig. Da jeg var sammen med min hellige veninde sidst og et par stykker andre, smed jeg kedelig sex på bordet som emne, og det har hun faktisk. Det viser sig, at vandretur, telt med børn og gnavsår på inderlårene er knap så erotisk. Men det vigtigste er, at vi alle fik delt nogle erfaringer, og jeg følte mig forstået."

Da Louise går, tænker jeg, at måske er følelsen af at blive forstået næsten det vigtigste. At kunne se sine veninder i øjnene og mærke: Jeg er ikke alene.