”Kan jeg fortælle min nye kæreste, at jeg har oplevet et overgreb?”

"Jeg var 24 år gammel, og det skete efter en fest hos en venindes ven. Jeg havde drukket for meget og var gået omkuld i en tilfældig seng. Jeg vågner ved, at en holder mig nede i madrassen og trænger ind i mig bagfra."

Louise får tårer i øjnene, og jeg mærker, hvordan både vrede, kvalme og omsorg skyller gennem mig. Hun fortæller om, hvad der skete dengang og om, hvordan hun ikke efterfølgende fik hjælp, fordi hun ikke vidste, hvem der kunne hjælpe hende.

Hun forsøgte at fortælle sin mor det, men moderen kunne ikke rumme det. Så i mange år gik Louise alene med sin hemmelighed.

Læs også

"Jeg er så uendeligt ked af, at jeg har for meget lyst til sex"

Alt for mange lider i hemmelighed

I mit stille sind tænker jeg på de mange, som har oplevet et overgreb og aldrig fået hverken den hjælp eller retfærdighed, de har krav på, fordi der med overgreb følger skam og en følelse af at have gjort noget forkert.

En følelse, der nogle gange lammer. Andre har forsøgt at række ud efter hjælp efter et overgreb, men er blevet mødt af mennesker, der har lukket det ned, fordi smerten omkring det er for stor og hjælpen kan være svær at finde. Så de har gået i ensomhed med deres oplevelse.

Louise er en af dem. Hun fortæller, hvordan hun gik med det alene, indtil hun blev ramt af stress og fortalte det til en dygtig terapeut, der hjalp hende med at bearbejde det.

Læs også

Min partner mener, det er fint "at stå af i Roskilde" - hvad gør jeg?

Louise siger:

"Jeg fortæller det til dig i dag, fordi jeg er i et nyt forhold og egentligt gerne vil dele det med ham. Jeg er ikke længere meget præget af det overgreb. Jeg er et godt sted, hvor sex kan være dejligt, og hvor jeg ikke føler, det fylder, men nogle gange kan jeg godt blive bange under sex et øjeblik – særligt hvis han vil ind bagfra – og det ville jeg gerne kunne tale med ham om, men jeg er bange for, at han vil tænke dårligt om mig, hvis jeg siger det."

Når du deler, kan kærligheden vokse

Louises dilemma er meget forståeligt, for det er utrolig sårbart at dele noget så smertefuldt og så måske ikke blive mødt. Frygten for at blive mødt med afstand eller dom er reel. Men det kan også komme imellem dem, hvis hun ikke kan dele noget så vigtigt.

Når vi deler det allermest sårbare med hinanden, så kan vi komme tættere på hinanden og kærligheden kan vokse – men den kan også dø. For hvis vi afvises i det mest afgørende, så kan det være svært at komme over.

Louise og jeg taler om, hvad det betyder for hende at kunne dele og hun siger: 

"Jeg forestiller mig ofte at stifte familie med min kæreste. Han gør mig lykkelig. Men jeg tror ikke, at jeg kan dele mit liv med en, der ikke kan bære at kende mine ar. Da hun har sagt det," smiler hun.

Læs også

"Må jeg gå fra mit parforhold, bare fordi jeg ikke er lykkelig?"

Jeg kan se hendes power. Jeg bliver også rørt over at mærke, hvordan hun har fundet vej gennem smerten efter overgreb til at stå som en hel kvinde, der insisterer på at være det hele.

Vi taler om, hvordan hun kan forberede ham på at høre den del af hendes historie, og hun påtager sig ansvaret for inden deres samtale at sige til ham, at hun skal fortælle noget svært. At hun har brug for, at han bare lytter og er der for hende. En uge efter vores møde skriver hun en mail til mig:

"Jeg fortalte. Han lyttede. Jeg græd. Han græd. Så holdt vi om hinanden og sov i hinandens arme. Næste morgen havde vi noget af mit livs bedste sex."

Jeg græd lidt, da jeg læste den mail.

5 råd til dig, der hører en kvinde fortælle om overgreb

1. Hav modet til at lytte 

Når et menneske, man elsker, fortæller om noget så svært som et seksuelt overgreb, er det naturligt at have lyst til at løbe skrigende væk. For det er hårdt at høre. Men der må du samle alt dit mod og bare lytte.

Selvom du måske har lyst til at trække dig eller tage en pause, så må du blive og tåle at høre om det, de har gennemlevet. For mange ofre lever alene med deres smerte, og den smerte kan ikke hele, hvis den ikke kan være mellem jer. Vis din kærlighed ved at lytte.

2. Bliv hos den der fortæller

Ligesom det er vigtigt at lytte, så er det også vigtigt, at du bliver hos den, der deler sin smerte med dig. At du helt fysisk bliver siddende. Trækker vejret dybt. Tilbyder at holde i hånd eller en favn at græde ud i.

Når du bliver i smerten sammen med den, du elsker, så hjælper du den anden med at hele. For mange der har oplevet overgreb, har både oplevet selve overgrebet og ensomheden ved ikke at blive mødt efterfølgende. Det er potentielt meget helende at få lov til at dele og blive mødt med lyttende ører, åbent hjerte og en der bare er der.

3. Styr din dom og vrede

Mange, der hører om overgreb på en partner, får lyst til at handle i vrede, bebrejde nogen eller smadre noget. Det er naturlige reaktioner, men det er vigtigt for den, der deler med dig, at du ikke lader dine reaktioner overtage rummet.

For selvom det er svært for dig at høre, så er det højst sandsynligt endnu sværere for den, der deler. Desuden kan en reaktion om, hvordan det kunne ske eller en undren over, hvorfor man sov til den fest eller gik med den mand hjem, komme til at lyde som en udskamning og placering af skyld.

4. Vis din kærlighed ved at være der

Fælles for mange af de kvinder, som har oplevet et overgreb, er, at de er blevet lukket ned af deres forældre eller andre partnere. Mange er blevet mødt med reaktioner som: ”Men nu er det overstået”. ”Det kommer ikke til at ske igen”. ”Du er heldigvis kommet godt videre”.

Det kan give en oplevelse af skam hos den, der deler, fordi oplevelsen stadig fylder. En følelse af, at de ikke skal tale om det. At de er forkerte. Og det er jo ikke sandt! Skammen er hos krænkeren. Og det kan vi vise ved ikke at lukke ned for den, der fortæller, men ved at give dem plads til at dele også den del af dem.

5. Spørg til det igen

Når en har delt en så sårbar oplevelse med dig, så har du et ansvar for at ære den tillid, der er blevet vist dig ved at tage ansvar for den fortsatte dialog. Derfor vil jeg råde dig til både at udtrykke taknemmelighed over tilliden til at dele og til at spørge ind til, hvordan det har været at dele det med dig.

Spørg gerne igen et par dage efter, I har haft samtalen. Det er en enkel måde at vise på, at du ikke er bange for emnet, og at du er der – også med den viden.