Har vi endelig fundet broen over orgasmekløften? Se dét ville være et rigtigt julemirakel!
Har du også opdaget, at der er sket fremskridt for os kvinder, når det gælder orgasmer?
The Pleasure Gap er et udtryk for det fænomen, at under hetero-samlejer får mænd langt hyppigere tilfredsstillelse end kvinder. Dels fordi vi kun regner penetrationssex som rigtig sex – det andet er en intro, der kan skippes som på Netflix.
Føler jeg mig snydt for god sex? Overhovedet ikke. Jeg har haft dejlige, opmærksomme sexpartnere også som ung. Men jeg føler, at vi alle var præget af en maskulin definition på sex. Og så har jeg i øvrigt lyst til at sende kærlighed til den yngre udgave af mig selv, der følte sig forkert down there.
Hende, der gennem seksualundervisning, pornofilm og skolesladder lærte, at kun penetrationssex gav begge parter den rigtige (og fineste) slags orgasme. Altså, hvis kvinden kunne nå det, som en gammel tøhøjoke fastslog.
De pornofilm, jeg så, handlede ofte om en kvinde, der gik rundt og passede huslige gøremål i frækt lingeri. Altid drivvåd og klar til sex lige dér midt i strygetøjet. Så ringer en VVS’er eller pizzamand på døren. Herefter lidt dårligt skuespil, som vi spoler over – og så direkte til penetrationsscenerne, hvor hun tydeligvis nyder hvert et ryk. Hendes stønnen opbygges i crescendo. Han kommer i en mælkeagtig syndflod. The end.
Det første sexlegetøj, jeg oplevede, var en gigantisk, stendød gummipikattrap. Fordi kvinder åbenbart kun tilfredsstilles, når ting proppes op i dem: Jo større, jo vildere sus. Jeg turde ikke fortælle, at gummiklatten intet gjorde for mig. I skolen blev der samtidig talt om G-punktet, og at de rigtig seje par fandt det mytiske punkt i hendes skede, hvilket kunne resultere i en sprøjteorgasme. Mere pres på mine skuldre!
Jeg spekulerede en del over, hvad der var galt med min vagina, da den kun kunne sprøjte med væske fra det første hul – og stimulering af klitoris var den eneste vej til min orgasme. Men når partnere tilbød at stimulere med fingrene, så afslog jeg. Den yngre udgave af mig fandt det akavet, hvis han på den måde skulle koncentrere sig om min nydelse – og kigge, mens jeg tabte kontrollen og fik de her fjollede orgasme-udtryk i ansigtet.
Dengang var logikken, at jeg godt kunne nyde samlejets nærhed – men klare orgasmen selv. Det er alligevel også nemmere at tømme opvaskemaskinen selv end at forklare andre, hvor alle tingene skal stå…
Indtil jeg ramte cirka 30 år, var onani med håndbruser og indre film den sikre vej til orgasme. Noget skal man jo lave, mens hårkuren virker… Sigende var det dog, at jeg altid var bekymret for at få den lille pakning væk, som sidder mellem brusehoved og -slange: Denne DIY-rutine var skamfuld. Og hvad så nu?
Kommer der en happy end, hvor jeg fortæller, at jeg er blevet en sexgudinde, der hviler i, at min mand bruger timevis på at forme min eksplosive onsdagsorgasme med sin fingerteknik? Ikke endnu. Men der sker fremskridt på den front, for mig og for kvinders orgasme.
For eksempel sælger Matas helt åbent vibratorer side om side med plaster og fugtighedscreme – og de er blevet et mere naturligt supplement til penetrationssex i de små hjem, uden manden dermed behøver føle sig utilstrækkelig.
Vibratorer er ikke længere klemt inde mellem maskulint udtænkte kæmpedildoer i en suspekt pornoshop. Håbet herfra er, at vi har fået en ny forståelse for den kvindelige biologi – og at den kvindelige orgasme efterhånden er et lige så naturligt højdepunkt som den mandlige under hetero-sex.
Se, det ville være et rigtigt julemirakel!