yin yoga alt for damernes kvindeløb

Glæd dig: Kom med til Yin Yoga & morgenmad i det fri

I 2023 er der endnu en gang mulighed for én times afstressende Yin Yoga undervisning under åben himmel – efterfulgt af skøn morgenmad!

I samarbejde med REMA 1000 afholder ALT for damerne endnu en omgang skøn yogaundervisning i forbindelse med sommerens hyggeligste kvindeløb. Arrangementet foregår på løbspladserne i København og Aarhus, men du behøver ikke være tilmeldt kvindeløbet for at være med.

Til yogaarrangementet vil Yin Yoga specialist, Kristine Marie Rost, guide både nybegyndere og mere garvede yoga-udøvere igennem øvelserne. Yin-yoga kan være med til at sænke stress og skabe fornyet mod og livslyst.

Yin yoga holder mave og søvn i balance, da der fokuseres på de tre livsvitale yin-instrumenter som fordøjelse, kroppens naturlige udrensning og søvnen. Du får styrke fysisk og mentalt, og det giver dine hverdage ro og nærvær, fordi du bliver bedre til at være til stede i nuet der, hvor livet leves. Når vi dyrker yoga, bliver kroppen også mere smidig og vi får skabt kontakt til vores åndedræt.

ALT_Kvindeloeb_2022_063.jpg

Kom med til yoga-arrangementet

Skal du ikke løbe til kvindeløbet, kan du stadig dyrke yoga med Kristine. Du kan tilmelde dig én times yoga-undervisning inkl. en lækker goodiebag for kun 299 kr. Læs mere her.

Skal du med til kvindeløbet, kan du tilkøbe yoga-arrangementet sammen med din tilmelding for kun 199 kr.

Læs meget mere om yoga-eventet her

Skal du allerede med til kvindeløbet, kan du vælge at starte eller slutte med én times afstressende yoga. Så kan du rense sindet og tankerne med veninderne, familien eller kollegerne, inden eller efter I tager turen på de naturskønne ruter.

alt_rema1000_yoga-01.png

Derfor er yin-yoga også godt for dig, der løber

I yin-yoga fokuseres der på at arbejde med kroppens mange lag af væv ved kompressioner, pres og blødhed, og det gøres ved hjælp af stillinger, der typisk holdes i 3-5 minutter. Når vævet er blødt og smidigt, får du en bedre fleksibilitet, og der skabes mere plads til muskler, led og knogler, så de kan bevæge sig med større mobilitet og forbruge mindre energi. Og det er gavnligt for dig, der dyrker løb eller anden motion, der lægger et stort pres på din krop.

Yin-yoga virker også afstressende på krop og sind, hjælper kroppen til at komme sig hurtigere, forynger dit væv og befrier dig fra ophobning af mælkesyre i kroppen. Når du dyrker yin-yoga regelmæssigt, vil du opleve en fornyet lethed i dit løb, og som du øger dine træningspas, kan du forvente mindre stivhed og ømhed efterfølgende – det samme gør sig gældende, hvis du er i opstart med dit løb. Skal du til at begynde på eller genoptage din løbetræning, så anbefales du at lave sekvensen hver og hver anden dag i tre uger inden opstart.

Om eksperten

Kristine Marie Rost har undervist i yin-yoga i 10 år. Hun tilbyder både online-yogatræning, workshops, retreats og en 250 timers læreruddannelse i yin-yoga, og du kan dyrke yoga med hende til ALT for damernes Kvindeløb 2021.

Læs mere om Kristine på Youlive.dk. Her kan du finde mere end 60 videoer, så du også kan nyde yin-yoga derhjemme