Marie Steenberger: "Vil du tabe dig, skal du lytte til dig selv"

Spis mere grønt, løb en tur og få en god og lang nattesøvn. Der er mange råd til, hvordan vi skal leve sundere – og vi kender dem alle til hudløshed. Men hvorfor er det så svært at efterleve dem?

Madsociolog og ernæringsekspert Marie Steenberger har specialiseret sig i spisemønstre og har mange års erfaring med at arbejde med de mentale årsager bag overvægt. Hun tror ikke alene på kostplaner og diæter, der dikterer mindre kage og mere grønt, når det kommer til at gøre os sundere. Vi skal også have vores følelser med, når vi vil ændre i vores vaner og spisemønstre.

Marie Steenberger blev tidligere i år inviteret til at tale ved TEDxCopenhagen eventet, Believe. Sammen med seks udvalgte talere blev hun bedt om at udforske det, vi tror på. Marie Steenberger valgte at tale om sit syn og sin tro på sundhed. Hun vil nemlig gerne udfordre den dominerende opfattelse af mad og sundhed i samfundet med omdrejningspunkt i ‘compassion', selvkærlighed og selvtillid.

”Hvad var det vigtigste, jeg gerne ville give videre, når jeg havde fået denne mulighed for at lave en TED Talk? En del af budskabet i min tale er, at vi gør det alle sammen. Vi håndterer det svære og vores følelser på forskellige måder i vores liv. Nogen gør det med mad, nogen gør det ved at trække sig fra omverderden, nogen gør det ved at blive vrede, og andre drikker. Vi er mennesker, og før vi ved eller har lært noget andet, gør vi det, som vi har lært. Det var også vigtigt for mig at være i øjenhøjde med dem, som lytter til talen, for når man har et problem med mad, vægt eller spisning kan man føle sig så utroligt forkert. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det, hvorfor har jeg ikke en stærk rygrad og disciplin?,” siger Marie Steenberger til ALT.dk

Hun er uddannet i human ernæring og har i mange år arbejdet som kostvejleder og ernæringsekspert. Men i sit arbejde med at hjælpe danskere med at spise sundere og tabe sig ved hjælp af bl.a. kostplaner opdagede hun, at det alt for ofte ikke gik helt efter planen. Der manglede et missing link. For vi ved jo godt, hvad der skal til for at leve sundere, tabe sig et par kilo eller komme i bedre form. Men dermed ikke sagt at vi altid kan finde ud af det.

”Da jeg var færdig med min uddannelse, forsøgte jeg at gøre folk slankere og sundere ved at fortælle dem, hvad de skulle spise – men det hjalp dem ikke. Der var noget som ikke passede. Jeg satte mig for at undersøge den rejse, som alle folk er på, når de prøver at komme fra noget de ved, til noget de gør indenfor sundhed. Der er et missing link, som vi ikke tager alvorligt eller lytter til, og det er faktisk os selv. Vi lytter til alle mulige andre som fx eksperter, aviser, dameblade og TV-programmer, Men hvad nu hvis vi begyndte at lytte til os selv?”

Når det rationelle overtages af følelser

Vi har ofte en tendens til at lægge ansvaret i andres hænder Men det er netop os selv, der er et vigtigt redskab i den mellemregning, som vi alle prøver at få til at gå op, når vi vælger at ændre på vores mønstre, forklarer Marie Steenberger.

”Vi er nemlig ikke kun rationelt tænkende mennesker. Det er ellers, hvad vi forventer, når vi som eksperter putter viden ind i dig, og vi motiverer dig. Du er måske også selv motiveret, fordi du har fået at vide, at dit blodtryk er højt, eller at du har forstadie til diabetes, så du har grunde nok til at lave en forandring i dit liv. Og hvis du samtidig har en kostplan udarbejdet af en ekspert, kan det bare ikke gå galt, vel?

Min erfaring viste bare, at disciplin og motivation gjorde, at det kørte godt i en periode for mine klienter, men ofte faldt de tilbage i gamle adfærdsmønstre, som ikke handlede om, hvor motiverede og disciplinerede de var, eller hvor meget de vidste. I stedet handlede det om, at livet kan præsentere sig på forskellige måder. Du har måske travlt på arbejde eller ligger i skilsmisse. Du har måske lige fået barn eller været oppe at skændes med en god veninde. I disse situationer kommer der nogle følelser, som får hele det fine apparat til at skride, fordi fornuften ryger, og følelserne bliver aktiveret.”

Og har du et spisemønster, der er forbundet med følelser, kan mad hurtigt blive en løsning, når du er presset eller har det skidt.

”Vi dropper den stramme kostplan og falder tilbage i gamle vaner, fordi det kræver ikke så meget af os. I virkeligheden bestemmer dine følelser meget, når det kommer til dit resultat. De bestemmer, hvordan du spiser, og hvordan du håndterer ting i livet. Derfor er følelser et stort skridt på vejen til målet, når det kommer til sundhed.”

Værktøjskassen var tom

I sit arbejde som kostvejleder oplevede Marie Steenberger, at hun manglede værktøjer til netop at tackle følelserne bag fx overspisning.

”Jeg havde ikke værktøjerne til at tage den coachende samtale eller en terapeutisk samtale, hvor vi kunne kigge på din adfærd og årsagen til, at du spiser, som du gør, og hvorfor du hopper af kostplanen og begynder at spise meget mere."

Derfor satte hun i nogle år ernæringen lidt på pause og gik i gang med at studere adfærdsmønstre og psykologi. I en årrække coachede hun flere tusinde mennesker i sundhed og spisemønstre – og det kom der bl.a. fire bøger ud af samt hendes hjertebarn, Madmentoruddannelsen, som er en uddannelse i psykologien bag sundhed, vægttab og forstyrrede spisemønstre. Uddannelsen henvender sig både til folk, der selv kæmper med maden og vægten og til sundhedsprofessionelle, der mangler værktøjerne til at kunne arbejde med blandt andet følelsesmæssig spisning.

”Jeg lavede madmentoruddannelsen, fordi jeg syntes, at der var et behov for, at der var nogle professionelle folk, der kunne arbejde med sundhedspsykologi og spisemønstre.”

Med faget Madmentor lærer du at arbejde med den følelsesmæssige spisning, samt du kan guide folk og tage samtalen, så de bliver mere kompetente til at vælge deres spisninger gennem arbejde med følelser, selvværd og kropsopfattelse.

”Sociologien og psykologien var meget interessant for mig, og jeg syntes, at når jeg snakkede med folk om det, gav det mening. Pludselig følte de sig ikke forkerte, fordi de blev mødt af én, der anerkendte, at det her ikke bare er at komme fra A til B og tage sig sammen. At spise sundt og holde vægten er mere komplekst end som så, og det er meget individuelt. For du skal først arbejde med spisemønstre og med dig selv, så kan alt det, du ved komme i spil, og det bliver meget lettere at holde kostplanen, finde balancen eller holde et vægttab.”

Afhængig af mad

Vi er følelsesmæssige mennesker, og følelser har indflydelse på den måde, vi spiser på. Det er ikke nødvendigvis dårligt at spise på sine følelser, men når det at spise på sine følelser ender i overspisning eller i en form for mad-addiction, er vi ikke frie længere. Vi er blevet afhængige af mad. Vi ved godt, at det ikke er sundt for os at overspise kage, når vi er kede af det, men vi gør det alligevel, fordi det føles godt – for en tid.

Marie Steenberger anbefaler, at du fx begynder at skrive dagbog, hvor du kortlægger dit spisemønster. I dagbogen skriver du ned, hvornår du reelt er sulten, og hvornår det er noget andet, der er på spil, som fx følelser. På den ene side af papiret skriver du, hvad du spiste og på den anden side, hvad du tænkte og følte. Langsomt kan du begynde at se, om der er nogle røde tråde. Det kan fx være en sammenhæng mellem, at hver gang du spiser kl. 15 om eftermiddagen, er du altid træt eller udkørt.

”Du vil begynde at se en sammenhæng, at når du spiser, er det ikke altid - og for nogen meget sjældent – på helt almindelig fysisk sult, hvor kroppen har lavt blodsukker. Der er i stedet nogle overvejende følelser eller tanker, du altid spiser på, når de er til stede. Det kan være følelser, som at det er synd for mig, jeg er ikke god nok, eller jeg er ikke værd at elske. Når du har fundet det mønster, er det, at jeg siger: Turn and talk to your emotions. Du skal finde ud af, hvad du i virkeligheden har brug for, når du føler dig utilstrækkelig. Det kan godt være, at du har lyst til ostemadder med et tykt lag smør ovenpå hvidt brød, fordi det dulmer, men det hjælper jo ikke i længden.”

I stedet for behovsdækning i form af mad, skal du være på udkig efter en med-følelse.

”Det vil sige, hvis du er bange, er din med-følelse tryghed. Og du skal derfor finde ud af, hvordan du kan skabe tryghed omkring dig selv. Det kan enten være mentalt, eller at søge tryghed gennem andre. Hvis du er ked af det, er din med-følelse trøst, og så handler det om at finde ud af, hvordan du kan få trøst uden at spise en halv kage. Nogle gange kan vi selv give os med-følelsen, og andre gange skal vi have det fra andre. Det kan være svært at bede om hjælp eller sige højt, at jeg er ked af det, og det er netop det arbejde, jeg laver med mine klienter.”

Eksperterne må også tage ansvar

Marie Steenbergers sigte er, at vi kigger på sundhed med respekt for mennesket og med respekt for og anerkendelse af, at vi er følelsesmæssige mennesker lige så vel, som vi er rationelle.

”Når vi selv personligt anerkender dét, gør det os mere kompetente i hverdagen. Men vi skal også som professionelle anerkende det i vores forsøg på at hjælpe mennesker, fordi ellers taber vi for mange på gulvet. Som eksperter bidrager vi desværre til at forstørre problematikken, fordi vi har for stor fokus på det rationelle og tendensen til fatshaming. Vi stigmatiserer overvægt i samfundet og bidrager til følelsen af at være forkert og ikke at kunne finde ud af det. Og hvad sker der, når vi føler os forkerte og føler os sat på sidelinjen i samfundet? Vi får ondt af os selv, og har vi et spisemønster, der i sin tid ledte til overvægt, bliver det med stor sandsynlighed forstærket. Derfor ønsker jeg, at vi sætter fokus på, at når vi plejer vores sjæl og føler os godt tilpas, begynder vi at leve sundere.”