Lider du af nældefeber?

Nældefeber også kaldet urticaria er en hudsygdom og en meget almindelig en af slagsen. Faktisk skønnes det, at over en mio. danskere lider af sygdommen og at ca. 15-20% af befolkningen vil få et nældefeber udbrud i løbet af deres liv. Nældefeber rammer både mænd og kvinder i alle aldersgrupper, men kvinder får sygdommen tre gange så ofte som mænd.

Hvad er nældefeber?

Nældefeber, eller urticaria, som den også kaldes, er en hudsygdom, der viser sig ved kløende udslæt, der giver hævelse af huden. Udslættet opstår akut og forsvinder typisk indenfor 24 timer, mens nye eventuelt kan komme til. De fleste, der rammes, vil få et enkelt udbrud af akut nældefeber, mens andre kan døje med langvarige udbrud, der kan varer i flere uger eller måneder.

Læs også

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

Hvad er årsagen til nældefeber?

Den udløsende årsag kan være mange alt efter hvilken type, der er tale om, men typisk – det gælder i ca. 80 % af tilfældene - kender man ikke årsagen til sygdommen. Ved de resterende tilfælde, er nældefeberen udløst af reaktioner på bl.a. medicin. Det gælder bl.a. visse typer smertestillende "gigtmedicin" (såkaldte NSAID-præparater), visse typer blodtryksmedicin (såkaldte ACE-hæmmere) samt antibiotika.

Nældefeber kan også udløses af infektioner, herunder virusinfektioner, ligesom forskellige mad- og drikkevarer kan give nældefeber, især hos børn. Endelig kan nældefeber udløses af en række forskellige fysiske påvirkninger. Det gælder bl.a. kulde, varme, vand, tryk, sol på huden eller sved. Psykiske faktorer kan også spille ind, og man ved, at stress kan forværre kløen ved nældefeber.

Hvad er årsagen til nældefeber?

Den udløsende årsag kan være mange alt efter hvilken type, der er tale om, men typisk – det gælder i ca. 80 % af tilfældene - kender man ikke årsagen til sygdommen. Ved de resterende tilfælde, er nældefeberen udløst af reaktioner på bl.a. medicin. Det gælder bl.a. visse typer smertestillende "gigtmedicin" (såkaldte NSAID-præparater), visse typer blodtryksmedicin (såkaldte ACE-hæmmere) samt antibiotika.

Nældefeber kan også udløses af infektioner, herunder virusinfektioner, ligesom forskellige mad- og drikkevarer kan give nældefeber, især hos børn. Endelig kan nældefeber udløses af en række forskellige fysiske påvirkninger. Det gælder bl.a. kulde, varme, vand, tryk, sol på huden eller sved. Psykiske faktorer kan også spille ind, og man ved, at stress kan forværre kløen ved nældefeber.

Symptomer på nældefeber

Et udbrud af nældefeber viser sig ved kløende hævelser. De kan komme over alt på huden og variere i størrelse fra få millimeter til store områder på størrelse med en håndflade. Hævelserne er som regel blegrøde, men nogle gange er de helt hvide eller blege i midten og kan fremtræde med en let rødlig ring omkring. Det typiske udslæt ligner det, som man kan få efter, at man har brændt sig på en brændenælde.

Oftest aftager symptomerne hos de fleste. Hævelserne kommer i løbet af få minutter og forsvinder lige så hurtigt, som de er kommet. I sjældne tilfælde kan der opstå en reaktion dybere nede i hudens lag, særligt omkring øjnene, kønsorganerne, læberne, munden, tungen eller i svælget. Dette kaldes angioødem.

Er nældefeber farligt?

Et udbrud af nældefeber er i de fleste tilfælde ikke farligt og har ingen toksisk påvirkning. Men hvis nældefeber medfører hævelser, som påvirker din vejrtrækning, eller hvis de ledsages af andre symptomer som bl.a. astma, diarré og shock, bør du altid søge læge.

Læs også

Problemer med at sove? Så mangler du måske dette i din kost

Akut eller kronisk nældefeber?

Nældefeber inddeles i akut eller kronisk (også kendt som akut urticaria eller kronisk urticaria). I de fleste tilfælde forsvinder nældefeberen indenfor to dage til to uger, og nælderne kan komme og gå og flytte sig rundt. I disse tilfælde taler man om akut nældefeber. Hvis nældefeberen varer ved eller gentager sig i mere end seks uger, kaldes tilstanden for kronisk nældefeber.

Akut nældefeber er hyppigst hos børn, og kronisk nældefeber er hyppigst hos voksne og rammer sjældent børn. Kronisk nældefeber kan i øvrigt opleves forskelligt. Ca. 40% får kun nælder/kløe, 40-50% får nælder/kløe og angioødem (hævelse i de dybereliggende hudlag) og 10% får kun angioødem.

Hvordan stiller man diagnosen?

Hvis du oplever, at nældefeberen varer ved, eller hvis den vender tilbage, bør du blive undersøgt af en læge. Lægen vil ofte kunne stille diagnosen blot ved at undersøge nælderne. Hos mange, der lider af tryknældefeber, kan nælderne udløses ved, at lægen trykker eller kradser på huden og ved kuldenældefeber, kan man udløse en reaktion ved at afkøle huden, fx med en isklump.

Hvis der er mistanke om, at nældefeberen er udløst af en bestemt fødevarer, kan man lave en allergitest. Ved kronisk nældefeber kan lægen desuden tage en blodprøve og i særligt svære tilfælde en vævsprøve fra huden, som vil blive sendt til undersøgelse.

Hvilken nældefeberbehandling findes der?

Hvilken behandling af nældefeber, der passer til dig, afhænger blandt andet af, hvilken type nældefeber du lider af. En vigtig del af behandling af nældefeberen er at finde ud af, hvad der er årsagen og dernæst undgå det, som udløser nældefeberen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om du får nældefeber i forbindelse med fx indtagelse af medicin eller bestemte fødevarer. Ved fysisk nældefeber er det vigtigt, at du undgår de påvirkninger, der kan udløse symptomer. Det kan fx være varme, kulde eller tryk.

Lider du af akut nældefeber, kan du blive behandlet med antihistaminer, som tager kløen og hævelsen og i øvrigt hjælper på symptomerne hos de fleste. Ved kronisk nældefeber kan man også behandle med antihistamin, og i sværere tilfælde kan lægen behandle med binyrebarkhormon i kortere perioder. Svære tilfælde af angioødem kan behandles med Omalizumab - med et særligt antistof. Det er dog vigtigt, at al behandling af nældefeber foregår i samråd med din læge, og at målet er, at du bliver symptomfri.