Når mad bliver din værste fjende

Et helt almindeligt liv med familie, venner, sund og varieret kost og normal vægt kan på kort tid udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Det kan ramme begge køn, men de fleste er piger. Et eksempel kunne være en helt almindelig ung kvinde, der lever et ganske normalt liv. Hun går måske op i sundhed, spiser sundt og varieret og ikke mindst tilstrækkeligt. Hun træner måske tre gange om ugen og bruger ellers sin fritid med venner og veninder.

Det begynder at blive forår, og hun får et ønske om at tabe sig to kilo inden sommeren. Det lykkes, det er rart. Hun har fundet noget, hun har kontrol over. Hun får komplimenter og ros for sin indsats, det føles godt, og motivationen bliver styrket. Nu er to kilo ikke nok, og hun bliver ved med at tabe sig yderligere. Men på trods af vægttab føler hun sig ikke tynd. Hun begynder at træne hver dag så meget som muligt. Hun spiser mindre og mindre og trækker sig fra venner og familie for at undgå spisesituationer. Det var begyndelsen med et lille vægttab, men efterhånden har hun udviklet en egentlig spiseforstyrrelse. Hun er et eksempel på, hvordan det kan gå galt. Stille og roligt, og uden du opdager det, kan en spiseforstyrrelse begynde. Og historien udvikles herfra. For når du først begynder at spise restriktivt, og kroppen ikke får næring nok, kommer trangen til at spise. Den kan blive så stor, at den ikke kan modstås og kan resultere i overspisninger. På denne måde hænger anoreksi og bulimi tæt sammen.”

LÆS OGSÅ: ”Jeg gemte mad i skuffer og under sengen, så min far ikke skulle opdage, hvor meget jeg spiste”

Kampen om det rationelle

“Jeg arbejder som læge på Center for Spiseforstyrrelser. Her kæmper patienter hver dag en kamp mod deres spiseforstyrrelse. Det er ofte en ambivalent kamp med et ønske om at blive rask på den ene side og et ønske om vægttab på den anden side. Patienterne skal hver dag forsøge at spise regelmæssigt og tilstrækkeligt. Det er en nødvendighed for at komme over spiseforstyrrelsen.

I dag er der mange, der lider af en spiseforstyrrelse. Det er svært at sætte et præcist tal på, hvor mange der er, da mange benægter deres symptomer. Specielt for bulimi er der mange ukendte tilfælde. Patienterne føler skam over deres overspisninger og holder dem skjult. Nogle sørger for at spise ekstra sundt, når de er sammen med deres familie og venner for ikke at vække opsigt. Bulimipatienter er ofte normalvægtige, hvilket gør det endnu lettere at skjule spiseforstyrrelsen.

Anoreksi kan ses helt ned i 8-10 årsalderen og kan også debutere hos voksne kvinder. De fleste udvikler dog anoreksi i puberteten. Mænd kan også få en spiseforstyrrelse, det ses dog sjældnere.

Anoreksi og bulimi er kendetegnet ved vægtangst og frygt for fedme. Det er ikke unormalt, at patienten laver sine egne regler for spisning og motion. Patienten har konstant tanker om krop og vægt og tæller alle kalorier. Det er anstrengende og belastende, og mange patienter udtaler, at de bare ønsker at stoppe den lommeregner, der kører konstant i hovedet på dem.

Men hvorfor, det går galt, er svært at svare på. Der er mange årsager til spiseforstyrrelser. Konflikter med familie og venner, familiemønstre, pubertet, genetisk disponering, mobning, store præstationskrav og perfektionisme kan alle være medvirkende til udvikling af en spiseforstyrrelse. Det kan begynde med en slankekur, der kommer ud af kontrol, og eskalere herfra til et mere og mere sygeligt forløb. Typisk er der flere forskellige årsager, og det kan tage tid at klarlægge, hvad der er problemet for den enkelte. I eliteidræt er der en overhyppighed af spiseforstyrrelser, specieltinden for sportsgrene med fokus på vægt, som for eksempel dans og gymnastik.

Når spiseforstyrrelsen først er opstået kommer næste problem. Nemlig at det kan være utroligt svært at komme over en spiseforstyrrelse på egen hånd. Samtidig kan det være svært at anerkende, at du har et problem, og at du har brug for hjælp. Spiseforstyrrelsen bliver typisk brugt til at lindre andre problemer og ubehagelige tanker. Maden og vægten er noget, du kan kontrollere, og det giver ro.

”Når du sulter, spiser kroppen sig selv “

Men spiseforstyrrelser er en farlig metode at benytte til at finde ro. Spiseforstyrrelser har nemlig en række negative konsekvenser for helbredet. Der kan opstå forstyrrelser i hjertet, nedsat nyrefunktion, knogleskørhed og problemer med at få børn. Og det er kun få eksempler fra en lang liste af komplikationer, der kan opstå som følge af en spiseforstyrrelse.

At sulte sig og træne uafbrudt for at opnå et vægttab har store konsekvenser for sundheden både på kort og på lang sigt. Når du holder op med at spise, vil kroppen kompensere ved at ‘spise’ sig selv. Muskelmassen bliver mindsket, både skeletmuskulaturen, men også hjertet, som er en muskel, bliver svækket af den manglende ernæring. Hos kvinder kan menstruationen stoppe, da kroppen ikke får næring nok til at opretholde den og ikke har næring nok til at skabe et sundt og raskt barn. Langvarig underernæring kan også blive farligt for saltbalancen i kroppen, specielt ved opkastninger og brug af afføringsmidler eller slankepiller, som ikke sjældent ses som et led i en spiseforstyrrelse. Kaliumniveauet i blodet kan blive så lavt, at hjertet i sidste ende står af.”

En af de farligste psykiske sygdomme

“Har du mistanke om, at du lider af en spiseforstyrrelse, så tag kontakt til din læge. Lægen kan hjælpe med at afdække problemets omfang og finde den rigtige hjælp. Sværhedsgraden af spiseforstyrrelser varierer. Nogen har milde eller moderate symptomer og har brug for behandling enten ambulant eller hos egen læge. Andre tilfælde kan være mere alvorlige og langvarige, og det kan blive nødvendigt med døgnindlæggelse.

Behandling er vigtig, da dødeligheden blandt spiseforstyrrede er blandt de højeste inden for psykiske sygdomme. Desværre er det alt for få, der får den hjælp, de har brug for. Specielt for bulimi anslås, at mindre end 10 procent af patienterne får den nødvendige behandling. Det kan være svært selv at se, at du har en spiseforstyrrelse, når du står midt i den. Derfor er det vigtigt, at du kontakter din læge. Lægen har tavshedspligt og kan guide i forhold til udredning og behandling.

Mange er ambivalente når det kommer til behandling. Det kan være svært at give slip på en spiseforstyrrelse. Frygten for fedme og vægtøgning er stærk, og det kan være svært at stole på, at vægten ikke bliver ved med at stige, når du først begynder at tage på. På den anden side står ønsket om et normalt liv uden konstante tanker om krop og vægt højt på listen.

Det vigtigste ved behandlingen er at spise regelmæssigt og tilstrækkeligt. Jo højere du kommer op i vægt, jo mere begynder symptomerne at slippe. Hvis du som anoreksipatient stabiliserer dig på en vægt, der er for lav, kan du risikere at udvikle bulimi, da kroppen reagerer på, at den stadig har brug for mere næring, end den har fået. En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, og første skridt er at anerkende sygdommen og acceptere, at du har brug for hjælp. Det kan tage lang tid at udvikle et helt normalt forhold til spisning, vægt og krop, men det kan lykkes. Ræk hånden ud, og giv dig selv lov til at tage imod hjælp.”

5 trin til at blive rask

Har du mistanke om, at du lider af en spiseforstyrrelse, så følg disse fem råd.

1. Gå til lægen.

2. Involver familie og venner.

3. Spis regelmæssigt og tilstrækkeligt.

4. Brug tid på at finde ud af, hvad der ligger bag.

5. Giv dig selv lov til at få hjælp.

Bivirkningerne ved en spiseforstyrrelse

Nedsat fertilitet. Knogleskørhed. Hjerterytmeforstyrrelser. Nedsat nyrefunktion. Leverpåvirkning. Påvirkning af knoglemarven. Nedsat hukommelse og koncentrationsevne. Blødende tandkød. Hårtab. Ekstra behåring. Reernæringssyndrom. Væksthæmning. Nedsat stofskifte. Tandskader ved opkastning.

Læs mere...

… på lmsos.dk, hvor du både kan få hjælp til din egen sygdom og redskaber til at hjælpe andre.