Maria donerede til sin søn: "Var min lettere brugte nyre overhovedet god nok til ham?"
Da Maria Breitensteins søns nyrer pludselig svigtede, havde hun mulighed for at give sin søn en nyre.
Da Maria Breitensteins 21-årige søn fik det skidt midt under coronanedlukningen, anbefalede hans mor ham at gå til lægen og blive undersøgt for halsbetændelse. Det gjorde han, men få dage senere kunne han pludselig ikke se noget.
"Jeg fik fat i en øjenlæge, som tog hurtigt imod ham, men jeg havde hele tiden en underlig fornemmelse," husker Maria om sin ellers raske dreng.
Joachim blev sendt videre til hospitalet og blev tjekket for borrelia og tumorer, fik taget blodprøver og blev sendt hjem for natten – men nåede kun lige hjem, inden de ringede efter ham igen. Han skulle indlægges akut på Riget, for han havde udviklet arvæv i nyrerne.
Spurgte ikke søskende
"Det var så underligt – Joachim var en helt almindelig dreng. Han læste til ingeniør, gik til fredagsbarer og trænede. Nu skulle han have en ny nyre," siger Maria.
Både hun og hendes mand rakte hånden op med det samme, da man begyndte at tale om potentielle donorer. Parret har også to andre børn, men de skulle ikke ligge under for det pres at være deres brors redningsmænd, så de blev ikke spurgt.
"Lægerne tjekkede min mand og mig og fandt ud af, at jeg var det bedste match," fortæller Maria.
"Så startede en proces, hvor jeg blev testet for, om jeg var egnet som donor. Som lægen sagde, var han min advokat, for hvis der var den mindste tvivl, ville jeg ikke få lov."
Men efter et par måneder fik Maria grønt lys. I den tid var Joachim sat ud af spillet i sit ungdomsliv, fordi han var i dialyse flere gange om ugen for at overleve.
Annonse
Tak, mor
Familien så frem til den dag i januar, hvor transplantationen skulle finde sted, men 23. december 2020 ringede hospitalet og aflyste på grund af coronanedlukning.
"Jeg brød totalt sammen, men heldigvis lovede de, at vi ville komme ind som de første."
Annonse
I februar fik mor og søn en tid 5. marts. I mellemtiden var Maria meget bevidst om sit eget helbred.
"Var jeg egentlig sund nok? Det var jo en lettere brugt nyre, jeg gav til en 21-årig. Var den overhovedet god nok til ham?"
Lægerne fastholdt dog, at nyren var et fantastisk tilbud, så 4. marts blev Joachim og hans mor indlagt på en fælles hospitalsstue.
"Vi var lidt i vores egen boble, men fik grinet undervejs og snakket lidt. Det var trygt, at vi lå ved siden af hinanden," husker Maria.
"Da jeg blev kørt til operation næste morgen, nærmest hujede sygeplejerskerne, fordi de nu kunne komme i gang igen efter nedlukningen."
Nogle timer senere vågnede hun ved, at en sygeplejerske fortalte, at operationen var gået godt, og at nyren var gået i gang med det samme.
"Idet portøren kørte mig fra opvågningen og op på stuen igen, stoppede han et sekund ved Joachims seng, så vi kunne se hinanden," fortæller Maria.
"Joachim kiggede på mig, og sagde ”tak mor”."
Forsinket angst
Først efter transplantationen oplevede Maria en reaktion på det, hun havde været igennem sammen med sin søn.
"Al min angst og bekymring kom op til overfladen, og jeg sagde ofte ”har du nu taget din medicin?” og ”har du husket at slappe af?”. Jeg havde jo lyst til at putte ham i lommen. Men Joachim er heldigvis god til at sige ”mor jeg har styr på det”."
I dag har ingen af dem men efter transplantationen, og de fejrer Joachims nyrefødselsdag 5. marts.
"Jeg er sindssygt imponeret. Tænk, at man kan tage et organ fra et menneske og flytte det over i et andet, og så ved organet, præcis hvad det skal gøre," funderer Maria.
"Jeg er grebet af en enorm taknemmelighed; hvis det her ikke havde kunnet lade sig gøre, havde Joachim været bundet til en maskine i, jeg ved ikke hvor længe."
Annonse
Både mor og søn er fulde af håb, for en nyre holder typisk 20-25 år. – Og som Joachim plejer at sige: Til den tid har de lært at 3D-printe en nyre.
Maria Breitenstein
- 58 år
- Personlig assistent i Coloplast
- Gift og mor til tre voksne børn.
